Historisk rummission starter i aften
Den danske astronaut Andreas Mogensen skal flyve hjem fra Den Internationale Rumstation ISS i den rumraket, som i aften bliver sendt derop med tre af hans astronautkollegaer.
I aften kl. 20:42 sidder den danske astronaut Andreas Mogensen formentlig klinet til en skærm og følger livestreamet fra rumbasen i Baikonur i Kazakhstan.
Det skyldes, at han har en helt særlig interesse i aftenens opsendelse, hvor tre af hans astronaut-kolleger bliver sendt lidt over 400 km op i luften til Den Internationale Rumstation (ISS).
Soyuz-fartøjet, de sendes af sted i, er nemlig det samme rumskib, som Andreas Mogensen skal rejse tilbage til Jorden med, når hans egen mission på ISS er overstået til september.
Hos Videnskab.dk kan du se en livestream af opsendelsen fra kl. 20.42.
Det gør dog ikke Andreas Mogensen nervøs, at hans returbillet – ja, faktisk hele hans mission – afhænger af, at rumskibet kommer godt fra land i aften.
»Vi har rigtig meget erfaring med Soyuz. Det blev udviklet tilbage i 70’erne. Der er selvfølgelig sket en del ændringer, men i bund og grund er det det samme fartøj, så det er rigtig, rigtig robust og pålideligt. Det er yderst sjældent, at sådan en russisk opsendelse med Soyuz bliver udskudt,« siger Andreas Mogensen.
LÆS OGSÅ: Hvad laver en astronaut egentlig?
To af de tre astronauter, der sendes op i aften – amerikaneren Scott Kelly og russeren Mikhail Kornienko – skal opholde sig på rumstationen i et helt år. Det er rekord på ISS, hvor astronauterne normalt opholder sig i højst seks måneder.
»Problemet er så bare, at det Soyuz-fartøj, som fragter os derop og ned igen, kun kan være i rummet i seks måneder ad gangen. Det har noget at gøre med pumperne i varmesystemet, som skal arbejde uafbrudt. De er kun udviklet til at arbejde i seks måneder,« forklarer Andreas Mogensen.
Efter et halvt år skal rumskibet derfor erstattes af et nyt, og det er der, Andreas Mogensens mission til september kommer ind i billedet.
LÆS OGSÅ: Hvordan påvirkes kroppen af at være i rummet?
»Vi er simpelthen nødt til at sende et nyt fartøj derop, og det er det, jeg gør. Jeg flyver et nyt Soyuz derop, som jeg så efterlader efter 10 dage, og så lander jeg i deres gamle Soyuz. Så har de et nyt rumskib til at lande med næste marts, når der er gået et år. Så man kan sige, at min mission er en direkte støtte til deres mission,« siger den danske astronaut.
Det tredje besætningsmedlem på aftenens opsendelse er den russiske kosmonaut Gennady Padalka, der til september skal flyve det gamle Soyuz-fartøj tilbage til Jorden og lande sammen med Andreas Mogensen.
Scott Kelly og Mikhail Kornienkos 12 måneder lange mission har også stor betydning set med internationale briller, fordi den giver forskerne mulighed for at undersøge konsekvenserne for helbredet ved langvarige ophold i rummet.
LÆS OGSÅ: Kan robotter overtage astronauternes rolle i fremtiden?
»Det er interessant, fordi vi så får et længere billede af, hvordan vægtløshed påvirker systemet. Vi ved en del om, hvad der sker i løbet af de første dage og uger, men hvad der sker udover 3-4 måneders tid, er der meget få data for,« siger Lonnie Grove Petersen, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og forsker i rummedicin.
Helbredsundersøgelserne er et vigtigt skridt på vejen til en dag at kunne rejse til Mars, hvilket formentlig vil vare omkring to år tur-retur.