Ekstrem-vejr på vej? Klodens vandmasser sagtner farten

En af Jordens vigtigste klima-mekanismer er transporten af varmt og koldt vand rundt i Atlanterhavet. Havstrømmene leder varmt vand fra ækvator nordpå og koldt vand fra Arktis sydpå.

På den måde er vandmassernes vandring med til at give os et mildt klima i Europa, mens folk ikke steger mere ved ækvator end højst nødvendigt.

Nu viser ny forskning med dansk deltagelse imidlertid, at vandmassernes bevægelser er i gang med at sagtne farten, hovedsageligt på grund af koldt vand fra afsmeltningen af Indlandsisen, der virker som en bremse på havstrømmene syd for Island.

Denne svækkelse af atlanterhavsstrømmene kan få store konsekvenser for klimaet på den nordlige halvkugle, herunder Danmark. Det skriver Videnskab.dk

»Bevægelsen af varmt og koldt vand mod henholdsvis nord og syd betegnes som det globale klimas akilleshæl. Hvis det system helt stopper, kommer vi til at opleve meget mere ekstremt vejr i blandt andet Europa og USA. Hvis det ikke var for den menneskeskabte drivhuseffekt, ville ændringerne i de nordatlantiske havstrømme være nok til, at vi gik ind i en ny istid,« fortæller professor Jason Box fra GEUS.

Drivhuseffekten er dog samtidig årsagen til, at Indlandsisen smelter, og dermed også at svækkelsen af havstrømmen i det hele taget er blevet et problem.

LÆS OGSÅ: Isbjerg har vendt bunden i vejret: Se de fantastiske billeder af ’krystal-paladset’

Selvom drivhuseffekten forhindrer en ny istid, kan nedkølingen af havet syd for Island alligevel komme til at få en stor indflydelse på klimaet i Europa og USA. Dette skyldes, at koldt havvand påvirker atmosfæren over sig, således at luftstrømme, der passerer henover på sin vej mod eksempelvis Europa, bliver forstyrret.

Disse forstyrrelser kan blandt andet betyde, at vindene bliver stærkere, så vi kommer til at opleve flere store storme i fremtiden.

»Klimaet kommer til at blive mere ekstremt med større udsving. Det vil sige, at somrene kan blive mere ekstremt tørre eller ekstremt våde og vintrene mere tørre eller mere blæsende. Der kan også komme større udsving i temperaturforskellene mellem vinter og sommer,« siger Jason Box.

LÆS OGSÅ: Danske droner filmer stor trussel mod Indlandsisen

Han peger som eksempler på de meget hårde vintre, der har været i Nordamerika de seneste tre år, og de store storme, der på det seneste har smadret vestkysten på de Britiske Øer.

Marit-Solveig Seidenkrantz er professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet. Professoren har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det og synes, at det er rigtig spændende.

»Det er et interessant studie, som bestemt er værd at gå videre med for at vise, om der er dette direkte link mellem afsmeltningen af Indlandsisen og en svækkelse af havstrømmene i Atlanterhavet. Der er en risiko for, at hvis der sker en øget afsmeltning af Indlandsisen, hvilket vi forventer, bliver havstrømmene svagere, og det kan potentielt betyde en afkøling af klimaet i Europa,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

For flere spændende artikler om ny forskning, tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her