Så tæt er vi på at bosætte os i rummet

En dansk forsker giver et bud på, hvilke problemer vi skal løse, før vi kan bosætte os på en anden planet, og hvornår vi kan forvente, at mennesker vil blive sendt ud i rummet for at starte en koloni.

Artiklens øverste billede
Hvordan vil kolonier i rummet se ud? I 1995 lavede tegneren Pat Rawlings denne illustration for NASA for at visualisere en mulig fremtid med kolonier på Månen.

For 400 år siden rejste europæiske opdagelsesrejsende ud i skibe for at kolonisere nyt land. I dag er Jorden old news – det næste er kolonisering af rummet.

Videnskab.dk.

Men tidsperspektivet er ikke så langt, som mange sikkert tror.

»Der vil gå i hvert fald 10 år, før vi vil se mennesker blive sendt ud i rummet for at starte en koloni. Udviklingen vil sandsynligvis blive drevet af et ønske om at hente mineraler op af Månen og bringe dem til Jorden. Men det vil først kunne lade sig gøre endnu et stykke ude i fremtiden, fordi det er meget kompliceret og dyrt.«

»I første omgang skulle man alene etablere kolonier for at vise, at det kan lade sig gøre. At vi kan udvikle noget teknologi, som gør det muligt for mennesker at holde sig i live på anden klode end Jorden,« fortæller Kristian Pedersen.

LÆS OGSÅ: Se spektakulært billede af Danmark - taget fra rummet

Rumforskeren nævner adskillige årsager til, at vi ikke allerede nu har kolonier i rummet:

Før man kan etablere en rumkoloni, er det vigtigt at finde et sted, hvor mennesker rent faktisk kan slå sig ned.

»Der er flere steder, man kunne finde på at slå sig ned. Men jo længere ude i rummet, de befinder sig, desto mere kompliceret bliver det. Samtidig handler det om at finde et sted, der er tæt på, så vi får kortere rejsetider og skal bruge mindre brændstof,« siger Kristian Pedersen.

Han vurderer, at der derfor er tre oplagte bud på, hvor man kan etablere en rumkoloni: Månen, Mars eller en asteroide.

Den helt store hurdle er den teknologi, som skal virkeliggøre visionerne om rumkolonier. Det er teknisk muligt at transportere fartøjer frem og tilbage mellem Jorden og Månen. Men hvordan skal vi bygge byer deroppe?

»Der er nogle teknologiske udfordringer, når man vil bygge et hus, som man kan leve i. Vi ved stadig ikke, om vi kan udvinde alle ressourcerne til at bygge huse deroppe. Så i første omgang skal alt løftes fra Jorden, og det kræver meget brændstof og tid,« fortæller Kristian Pedersen.

LÆS OGSÅ: 10 store begivenheder i rummet i 2015

Der spekuleres i, at det formentlig skal være robotter eller 3D-printere, der skal bygge husene, men teknologien og den nødvendige viden ressourcerne deroppe er langt fra på plads.

En ting er byer, som mennesker kan leve i, når de befinder sig på Månen eller Mars. Noget andet er de rumfærger, som skal transportere mennesker sikkert op til kolonierne.

»Når NASA skal lande på en asteroide, Månen eller Mars, laver de en grundig vurdering af sandsynligheden for, at det vil gå galt. Hvis der er over 10 procent risiko for, at missionen vil slå fejl, går de ikke videre med den. For går noget galt, vil det skade organisationens image,« siger Kristian Pedersen.

Han vurderer, at når det handler om at sende mennesker af sted, skal risikoen helt ned på et par procent, for at det er moralsk ansvarligt – og det koster klejner.

LÆS OGSÅ: Det er svært at "gøre det" i rummet

»Der er langt mindre krav til testning af et rumskib, der skal transportere en robot, end til et, der skal transportere mennesker. Og det koster langt mere end 10 gange den nuværende pris, hvis man vil formindske den nuværende risikoen gange 10,« siger Kristian Pedersen.

Økonomien er i det hele taget en stor udfordring. Kristian Pedersen vurderer, at det vil koste flere hundrede milliarder kroner at etablere en rumkoloni. Det beløb er så stort, at flere lande bliver nødt til at gå sammen for at kunne finansiere det.

Selve grundforskningen – altså undersøgelserne af, hvor og hvordan det er muligt at bygge – er dyr. Og derefter kommer udgifter til at flyve robotter, 3D-printere, byggematerialer, mennesker og livsfornødenheder sikkert til kolonien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.