Klassens populære halter efter som voksne

Los Angeles

De fik kærester før alle andre og var med til alle de vilde fester. De fremstod modige og stærke og viste sig frem som de mest attraktive i de populæreste kliker på skolen.

Men der er tilsyneladende ingen grund til at fortvivle, hvis man ikke er - eller var – blandt de hippe og populære i klassen.

At være cool som 13-årig er nemlig langt fra ensbetydende med succes senere i livet, fastslår et nyt amerikansk forskningsprojekt fra University of Virginia.

Kedeligt arbejde og flere problemer

Den videnskabelige undersøgelse "What Ever Happened to the 'Cool' Kids? Long-Term Sequelae of Early Adolescent Pseudomature Behavior", som har været 10 år undervejs og er offentliggjort i tidsskriftet Child Development, konkluderer nemlig, at de populære børn fra skoletiden støder på de største problemer senere i livet.

Som voksne vil de indtage 40 pct. flere stoffer og mere alkohol end de knap så populære, og de vil være 22 pct. mere tilbøjelige til at blive kriminelle.

Når deres sociale kompetencer bliver målt som voksne – herunder hvor godt de kommer ud af det med venner, kollegaer og samlivspartnere – scorer de 24 pct. lavere på pointskalaen sammenlignet med dem, der ikke var så hippe i skoletiden.

De stille og gode børns hævn

Forskerne fra Virginia med psykologiprofessor Joseph Allen i spidsen kalder fænomenet for ”the high school reunion effect” og henviser til den velkendte klassefest, hvor man som voksen efter mange år genforenes med de gamle klassekammeraterne for en aften.

”Her møder man dem, som var cool […] dem som foretog sig alt det spændende, som var intimiderende, og som dengang virkede glamourøse. Og her 5 - 10 år efter har de et kedeligt job, usle parforhold og et dårligt netværk, mens drengen, som var stille og kun havde få gode venner, men som ikke tiltrak sig stor opmærksomhed og måske følte sig lidt udenfor, nu klarer sig fremragende,” siger Joseph Allen til tv-stationen CNN.

”Det er de stille og gode børns hævn,” tilføjer han.

184 unge fulgt i 10 år

Allen og hans forskerhold er kommet frem til konklusionen ved at nærstudere og følge 184 børn fra Charlottesville, Virginia i en periode på over 10 år.

De studerende havde vidt forskellige etniske og socioøkonomiske baggrunde, der matchede byens demografi og USA som helhed.

For at måle de unges popularitet som elever blev de blandt bedt om at opliste, hvem de hver især helst ville gå i byen med en lørdag aften; rangere hinandens udseende, oplyse nærmere om, hvor mange personer, de havde kysset med samt besvare en lang række andre spørgsmål.

En kortsigtet gevinst

Ifølge Allen satser mange teenagere tidligt i ungdomsårene indædt på at blive populære og cool og høster da også frugterne på kort sigt. Men på lang sigt fører bestræbelserne ofte til, at de ender i en blindgyde.

”Det er en genvej til at se voksen ud, men som så mange genveje fører det dem væk fra det, der i virkeligheden vil gøre dem mere modne,” siger chefforskeren, som hentede inspiration til undersøgelsen ved at se tilbage på sin egen skoletid.

”Jeg var en lille dreng, der kunne lide at gå i skole, og det gjorde mig øjeblikkeligt mindre cool i andres øjne. Men når jeg tænker tilbage på de unge, der var med i de sejes klub, så er det bestemt ikke dem, der nu nyder stor succes i deres professionelle eller private liv,” siger han.