Forskere: Mennesket dræbte de store dyr
En ny undersøgelse peger entydigt på mennesket som årsag til den massive uddøen af store dyr verden over i løbet af de seneste 100.000 år.
Var det mennesket eller klimaforandringer, der tog livet af en lang række store pattedyr omkring den sidste istid?
Det spørgsmål har kloge hoveder grublet over i snart 50 år, og nu mener en gruppe forskere fra Aarhus Universitet at have fundet svaret.
De har lavet en global opgørelse over de store dyrs uddøen, og konklusionen er klar: Mennesket er den skyldige.
"Vores resultat sætter en fed streg under, at menneskets ekspansion verden over har betydet et massivt tab af store dyr," siger postdoc Søren Faurby på Aarhus Universitets hjemmeside.
To teorier adskiller forskerne
Blandt de dyr, der måtte bukke under for menneskets fremmarch, var den europæiske skovelefant og kæmpedovendyret.
To teorier har domineret diskussionen, om hvad der forårsagede massive uddøen af store dyr.
Den ene teori skyder skylden på klimaforandringer. Hen mod slutningen af den sidste istid skiftede vejret, og det gjorde, at mange arter - potentielt - ikke længere kunne finde egnede områder at leve i og derfor uddøde.
Problemet med denne teori er, at den sidste istid blot er en ud af mange, hvorfor det har været en gåde, at dyrene ikke uddøde under tidligere istider. Så hvad adskilte den sidste istid fra dens forløbere?
Det spørgsmål mener den anden teori - også kaldet overkill-hypotesen - at have svaret på.
I løbet af de seneste 100.000 år har mennesket spredt sig fra Afrika og ud til resten af verden, og hver gang mennesket ankom til et nyt kontinent, så udryddede det de store dyrearter.
Det skete enten, fordi deres bestande ikke kunne tåle menneskets jagt, eller som en følge af indirekte årsager, f.eks. tabet af de byttedyr, som mennesket jagtede.
Relativ beskeden klimaeffekt
I studiet på Aarhus Universitet har forskerne kortlagt alle pattedyr med en kropsvægt på mere end 10 kg, der har eksisteret inden for perioden 1.000-132.000 år siden.
Forskerne fandt ud af, at 177 er forsvundet i løbet af tidsperioden.
De store dyrs uddøen blev observeret på stort set alle kontinenter, dog uddøde særligt mange dyr i Nord- og Sydamerika, hvor bl.a. sabelkatte, mastodonter, kæmpedovendyr og kæmpebæltedyr forsvandt og i Australien, der mistede blandt andet kæmpekænguruer, kæmpevombatter og pungløver.
Resultaterne viser, at sammenhængen imellem klimaændringer og tabet af store patteddyr - også kaldet megafauna - er beskeden og kun ses i et delområde, nemlig Europa-Asien.
"Klimaændringerne kan derfor ikke forklare de store tab af megafauna verden over, om end de helt sikkert har spillet en rolle som drivkraft for at ændre udbredelsen af nogle dyrearter. For eksempel fandtes der rensdyr og polarræv i Centraleuropa under istiden, men de trak sig nordpå, i takt med at klimaet blev varmere," siger Christopher Sandom, postdoc på Aarhus Universitet.
Forskere: Mennesket er synderen
Resultaterne viser derimod en meget stærk sammenhæng mellem uddøen og menneskets udbredelseshistorie.
"Vi finder konsekvent, at der er en meget stor uddøen i områder, hvor dyrelivet ingen kontakt havde haft med primitive menneskeracer, og som pludseligt mødte fuldt udviklede moderne mennesker. Generelt set forsvandt mindst 30 pct. af de store dyrearter fra alle sådanne områder," siger professor Jens-Christian Svenning, Aarhus Universitet.
Derved peger forskernes geografiske analyse stærkt på mennesket som årsag til størstedelen af tabet af store dyrearter.