Fortsæt til indhold
Viden

Udryd malaria ved at beskytte myggene

Amerikanske forskere undersøger nye muligheder i kampen mod malaria. De foreslår at smitte malariamyg med genmanipulerede bakterier, som angriber malariaparasitten. Dansk forsker siger nej.

Kristian Sjøgren

Tallene taler for sig selv: 219 millioner smittede og 660.000 døde om året, heraf mange børn. Malaria er en massemorder, og forskere har store problemer med at få skovlen under sygdommen.

Nu tyder ny forskning dog på, at der kan være en smutvej i kampen mod malaria. Her er det ikke mennesker, som forskerne prøver at kurere, men i stedet myggene. Tanken er, at hvis myggene ikke er smittede med malaria, kan de heller ikke smitte os.

To forskellige amerikanske forskningsgrupper arbejder i øjeblikket på at kurere malariamyggene for malaria. Det gør de ved at smitte dem med bakterier. Myggene bliver ikke syge af bakterierne, men det gør malariaparasitterne til gengæld. Og faktisk gør de det i en sådan grad, at parasitterne kradser af og gør myggene ganske ufarlige for os mennesker.

Forskere booster myggens immunforsvar

Den ene af de innovativt tænkende forskningsgrupper kommer fra blandt andet Michigan State University. Her har forskere med succes smittet malariamyg med bakterien wolbachia, der booster myggenes immunforsvar og forhindrer malariaparasitten i at smitte dem.

Forskerne skyder bakterien ind i myggene, mens de stadig er fostre, og resultatet er, at myggene ikke bare er mere modstandsdygtige over for malariaparasitten, de giver også evnen videre til deres afkom. På den måde kan wolbachia måske være en permanent løsning på malariaproblemet, hvis bakterien kan blive spredt blandt malariamyg i naturen.

Der er dog ét problem, som skal overkommes først. Indtil videre har forskerne kun haft held til at smitte indiske malariamyg, mens de største problemer med malaria er i Afrika. Ikke desto mindre er resultaterne fra forskningsgruppen så lovende, at de er blevet publiceret i både Nature og Science

Proteiner slår parasit ihjel

Den anden af de innovativt tænkende forskningsgrupper kommer fra John Hopkins Bloomberg School of Public Health. Her har forskere genmanipuleret bakterien Pantoea agglomerans, så den udskiller proteiner, der er giftige for malariaparasitter.

Når forskerne inficerer malariamyg (fra Afrika) med bakterien, udsletter proteinerne malariaparasitten fuldstændigt. Her er det største problem dog, at forskerne endnu ikke har fundet ud af, hvordan de kan få bakterien til at gå i arv fra generation til generation. Det betyder, at hver generation af myg skal smittes med bakterien for at opretholde en smittefri bestand. Til det foreslår forskerne at sprede bakterien i blomsternektar, som myggene samler op.

Denne forskning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Dansk forsker er kritisk

Selvom de to amerikanske forskningsgruppers resultater virker lovende, kommer de dog ifølge den danske malariaforsker, lektor Michael Alifrangis fra Københavns Universitet, aldrig til at blive ført ud i livet.

Ifølge ham er der en verden til forskel fra at smitte malariamyg med bakterier i kontrollerede forsøg i laboratoriet og så at sprede smitten i naturen.

»Det er meget fascinerende at læse om, men med risiko for at lyde som en gammel sur mand, har det ingen gang på jord. At tro, at man kan få lov til at sprede genmodificerede bakterier i hele Afrika er urealistisk. Det kommer ikke til at ske.«

»Til gengæld har vi allerede i dag ganske glimrende midler til behandling og forebyggelse af malaria, som vi kan bruge til at bekæmpe sygdommen og sørge for, at folk ikke dør af den. Det er meget vigtigere, at vi sørger for, at de områder, der har store problemer med malaria, får adgang til både myggenet og malariamedicin, og at vi sikrer os, at medicinen bliver ved med at virke i fremtiden. Det er den eneste vej frem,« siger Michael Alifrangis.

Han mener dog også, at det for at slå malaria ned i fremtiden også er nødvendigt med innovative ideer frem for bare at kurere sygdommen og holde myggene fra at stikke.