Svampe er overalt og har kæmpe betydning
De er for vores fødder og er mere mangfoldige og fascinerende, end vi skulle tro. Her kan du læse om nogle spændende fakta, du kan tænke over på svampeturen.
Efteråret er over os, og mange danskere bevæger sig derfor ud i skoven med snuden i sporet efter kantareller og karljohansvampe.
Men det er måske de færreste, der er klar over, at der findes en svamp så stor som 1.200 fodboldbaner? Eller at vi faktisk kun har fundet en brøkdel af de svampe, der eksisterer i Danmark?
Det er blot to grunde til, at svampe er så spændende, lyder det fra svampeforsker Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor i biologi ved Globe Institute på Københavns Universitet.
»Svampe er jo en del af naturen, og måske en af de dele af naturen, som vi ved mindst om,« siger han til Videnskab.dk.
Fra hvad vi ved på nuværende tidspunkt, har svampe stor betydning for vores økosystemer. Så hvilke hemmeligheder om naturens svampe bør vi alle kende til?
De seneste årtier har vi oplevet en decideret svampeeksplosion. Siden 2009 er 2.185 nye svampearter blevet opdaget i Danmark.
»De seneste 25 år har vi rundt regnet øget listen med kendte danske arter med 50 pct.,« siger Jacob Heilmann-Clausen.
Meget små og meget store
De findes overalt, både i skovbunden, inde i levende og døde planter og dyr samt i havet og vores ferske vande.
»Selv i en bynær skov kan der vokse helt ukendte organismer,« siger forskeren.
I dag kan man undersøge jordprøver, sekvensere dna og analysere det for at skelne mellem forskellige svampearter.
Jacob Heilmann-Clausen vurderer derfor, at vi kun har afdækket én tredjedel af den danske svampediversitet.
Præcist hvor mange svampe der findes i Danmark, vides ikke. Men efter alt at dømme drejer der sig om mindst 30.000 forskellige arter.
Ligesom dyr både kan være meget små og store organismer, gør det samme sig gældende for svampe.
I den ene ende af målestokken finder vi de mindste svampe i form af gærsvampe. De er mikroorganismer, der består af én celle.
I den anden ende af målestokken finder vi de store svampe som honningsvampe og hekseringsvampe.
Et enormt netværk
I en nationalskov i den amerikanske delstat Oregon dækker en kæmpe mørk honningsvamp (Armillaria ostoyae) et område på cirka otte kvadratkilometer eller 1.200 fodboldbaner.
Men hvis man forestiller sig én kæmpesvamp på størrelse med et træ, tager man fejl. Størstedelen af svampen vokser i et netværk under jorden, og derfor er det svært reelt at udregne dens størrelse.
Et af naturens vigtige samarbejder foregår mellem planter og de såkaldte mykorrhizasvampe. Nede i jorden ligger et skjult netværk, hvor der foregår et samliv mellem planterødder og bestemte svampe.
De ultrafine svampehyfer vokser ind mellem planternes rodceller og skaber en forbindelse mellem svampens mycelium og rodsystem.
»Planterne danner sukker, som de kan bytte med de her svampe, og derimod få vand og næringsstoffer og beskyttelse mod de andre gangstere derude ved at være kapslet godt ind i svampehyfer,« forklarer Jacob Heilmann-Clausen.
Fordi svampehyfer er meget tyndere end rødderne, kan de komme ud i meget fine porer i jorden og få fat på vand og næringsstoffer, som planterne ikke kan få fat på.