Sådan undgår du lugtende tæer i sommervarmen
Danmark har haft sin første officielle sommerdag, og med de varmere temperaturer følger formentlig også højere temperaturer i dit fodtøj. Men der er faktisk en del, som du selv kan gøre for at undgå en klam fododør. Det fortæller speciallæge i hudsygdomme, Lisa Secher, der er indehaver af klinikken SVEDfri. Hun kommer her med tre konkrete råd til at komme ildelugtende tæer til livs.