Kæmpestudie: Disse symptomer er mest udbredte med Omikron

I takt med at virussen muterer til nye varianter, viser stort britisk studie, at symptomerne også har ændret sig.

Artiklens øverste billede
Symptomerne har udviklet sig i takt med virussen. Omikron-varianten adskiller sig fra tidligere varianter. Foto: Syda Productions/Colourbox

Vi havde efterhånden indprentet os de tre primære symptomer på coronavirus: feber, hoste og tab af lugtesans.

Med fremmarchen af Omikron lader det dog til, at vi fremover bliver nødt til at være opmærksomme på andre symptomer.

Kun halvdelen af de nyligt covid-19-smittede havde et eller flere af de tre ”klassiske” symptomer, viser et stort britisk studie ifølge Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Studiet bygger på 480 millioner rapporter indsendt af britiske borgere via en app siden pandemiens begyndelse.

Symptomer som åndenød, feber og tab af lugtesans, der var almindelige med alfa-varianten, fylder mindre og mindre i rapporterne.

Nu ser forskerne – særligt blandt de vaccinerede – flere forkølelseslignende symptomer som flåd fra næsen, ondt i halsen og vedvarende nysen.

Læs også: T-celler er superhelte i kampen mod Omikron

Mere specifikt viser studiet, at tab af lugtesans, som engang var nøgleindikator for covid-19, nu kun rammer hver femte, der tester positiv. Ligeledes vil knap en tredjedel af de smittede få feber.

Såkaldte systemiske symptomer, som kvalme, muskelsmerter, diarré og hududslæt er også i tilbagegang.

Forskerne vurderer, at det er den høje vaccinedækning i Storbritannien, der kan være med til at forårsage de mildere symptomer.

De advarer dog om, at immunsvækkede og uvaccinerede stadig kan opleve mere alvorlige symptomer med Omikron, som også lader til at være mere smitsom end de tidligere varianter.

De nye symptomer kan gøre det svært at skelne coronasmitte fra en almindelig forkølelse, hvilket ifølge forskerne betyder, at vi bør være endnu mere opmærksomme i vintermånederne, særligt hvis vi snøfter og nyser.

Afslutningsvis anbefaler forskerne på baggrund af studiet, at retningslinjerne for, hvornår man bør testes, bliver opdateret.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.