Professor ser ny behandling af blinde som et gennembrud

Ny behandling kan give blinde et groft syn, så de er mindre afhængige af andre sanser, siger professor.

Artiklens øverste billede
Ved hjælp af en særlig brille blev patienten i stand til blandt andet at finde og røre en notesbog på et bord foran sig 92 procent af gangene. Uden brillerne var han ude af stand til at udføre nogen som helst visuelle opgaver. Arkivfoto: Benjamin Nørskov

Det er banebrydende, at en 58-årig mand, der igennem 40 år har været helt blind, delvist har fået sit syn tilbage ved hjælp af genterapi.

Sådan lyder vurderingen fra Michael Larsen, professor i øjensygdomme ved Rigshospitalet.

- Perspektivet er, at nu kan mennesker, der er kede af at have tabt deres sidste syn, få en form for erstatning, som gør det muligt for dem at navigere og arbejde med et groft syn på en måde, så de ikke er afhængige af berøring, lyd eller andre former for genkendelse af omverdenen, siger han.

Den blinde mand, som har været igennem behandlingen, har en øjenlidelse, som det i store træk hidtil har været umuligt at gøre noget ved.

Men nogle ”snedige forskere” har altså muligvis fundet en løsning. Michael Larsen forklarer, at de har været inde i øjet og omprogrammeret nogle celler i nethinden.

Teknikken går ind og ændrer celler, så de producerer flere lysfølsomme proteiner. Det sker ved at sprøjte en modificeret og harmløs form for virus ind i øjet.

Det gjorde sammen med en særlig brille patienten i stand til blandt andet at finde og røre en notesbog på et bord foran sig 92 procent af gangene.

Uden brillerne var han ude af stand til at udføre nogen som helst visuelle opgaver.

Ifølge Michael Larsen er det et gennembrud på forsøgsplan. Men det er rigtige mennesker, der skal fortælle, om det reelt kan bruges.

- Det skal vise sig, når det her bliver gjort i større skala, om sådan en helt blind person, som er vænnet til at leve med sit handicap, får noget ud af det praksis. Det er kun den blinde patient, der kan afgøre det.

- Hvis vi ser på, hvad dygtige blinde kan med førerhunde og en stok og elektroniske hjælpemidler, så er det ganske imponerende. Og mange af dem kan fungere til og med i et arbejde og være til gavn for andre og have en god livskvalitet.

- Det er noget, de har opnået, fordi de har vænnet sig til at være blinde og været igennem en træning, siger han.

Derfor skal behandlingen altså være af en vis kvalitet, hvis den skal bibringe dem noget ekstra, lyder vurderingen.

Patientens lidelse i forsøget hører til en gruppe af sygdomme ved navn retinitis pigmentosa, som rammer øjets nethinde.

Ifølge Dansk Blindesamfund kommer der cirka 50 til 100 nye tilfælde af retinitis pigmentosa om året i Danmark. Over en million mennesker er på verdensplan påvirket af en sygdom tilhørende gruppen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.