Forskere: Sådan kan Danmark redde flere truede arter

For 10 år siden blev FN enig om 20 målsætninger, som skulle sikre biodiversiteten – de såkaldte Aichi-målsætninger.

Men nu viser en ny rapport fra FN, at ingen af de 20 målsætninger er nået. Man kan tværtimod tale om en masseuddøen.

»Vi må konkludere, at verdens lande har fejlet i at vende den dystre udvikling. Og vi må være ærlige og sige, at Danmark er en af de slemme drenge i klassen. Vi har på ingen måde formået at løfte vores del af opgaven,« siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi og Klima ved Københavns Universitet. Det skriver Videnskab.dk.

Løsningen på at vende den triste udvikling er at give mere jord til urørt skov og afvikle en del af landbruget, mener forskere.

Læs også: Forskere: Husk biodiversiteten, når I vil redde klimaet

I Danmark har vi meget lidt urørt natur, og cirka 60 pct. af Danmarks areal er landbrugsjord. Konsekvensen ved, at vi har opdyrket så store dele af landet, er, at 4.439 arter af dyr og planter i Danmark er på den såkaldte rødliste over truede arter, hvilket svarer til 42 pct. af alle vurderede arter.

Hvis udviklingen skal vendes, skal arterne have mere plads til at sprede sig i, fortæller Jonas Geldmann, postdoc ved Center for Makroøkologi og Klima ved Københavns Universitet.

»Mange af de arter, der er truede i Danmark, har brug for store, sammenhængende naturområder, de kan sprede sig i. Det skyldes, at de ofte er tilknyttede nogle fænomener i naturen, som ikke er så almindelige. Små forsurede moser eller 300-år gamle træer, der falder og forgår, for eksempel. Der er svampe, planter og insekter, der er afhængige af sådan nogle fænomener, og jo større arealerne er, hvor de kan leve, des hyppigere vil de fænomener forekomme inden for deres rækkevidde.«

Jonas Geldmann tilføjer, at den eneste måde, hvorpå vi kan vende biodiversitetskrisen i Danmark, derfor er at tage udgangspunkt i de pletter af urørt natur, hvor arterne trives, vi har tilbage, og bygge store arealer af uberørt natur i forlængelse af dem.

Læs også: Kom med i sjælden urørt skov: God for biodiversiteten, men hvad med klimaet?

Jens-Christian Svenning, professor i økologi ved Aarhus Universitet, er enig i, at genskabelsen af uberørte skovarealer er en nødvendighed. Men han tilføjer, vi ikke kommer uden om at prioritere områder til uberørt natur, hvor der i dag er landbrugsproduktion.

»Da landbruget fylder så meget i landskabet, bliver vi nødt til at afvikle en del af den produktion, der foregår i dag, hvis vi skal vende udviklingen,« siger han og forsætter:

»Det er veldokumenteret, at en del af vores landbrugsproduktion kun er rentabel på grund af diverse tilskudsordninger, så det vil være en god idé at afvikle tilskud til produktion, som ikke er rentabel, og som er ødelæggende for vores dyre- og plantearter.«

En af Aichi-målsætningerne, som FN konkluderede i den nye rapport, at verdens lande ikke levede op til, er netop afvikling af tilskudsordninger, som er ødelæggende for biodiversiteten.