Næsehorns unikke fodaftryk kan blive deres redning

Vidste du, at et sort næsehorn har et unikt fodaftryk, ligesom vi mennesker har unikke fingeraftryk?

Dét i sig selv er ret fascinerende, men det slutter ikke her.

Et nyt studie viser nemlig, hvordan en ny software har gjort det muligt at knipse et billede af næsehornets fodaftryk med en smartphone, uploade det til en database og derefter lade en algoritme kværne og sætte billederne i system. Det skriver Videnskab.dk.

Ved at bruge billedgenkendelse bliver det fremover muligt at samle en database over næsehornenes unikke fodaftryk og følge deres færden rundt i Namibia, hvor 90 pct. af de omtrent 5.500 næsehorn lever i dag, viser studiet, der er udgivet i tidsskriftet Biodiversity and Conservation.

»Det er et rigtig interessant studie, hvor forskerne har udviklet en software, der rent faktisk kan bruges af alle og ikke kun af specialister,« siger Luís Cruz-Filipe, lektor ved Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet, der har skimmet studiet igennem.

»Teknologien med billedgenkendelse gør det muligt at samle utrolig meget data relativt hurtigt, og det vil dermed muligt at få bredere overblik over, hvor i Namibia næsehornene befinder sig,« fortsætter forskeren.

Skal holde styr på bestanden

Netop et bedre overblik over bestanden af sorte næsehorn er vigtigt, fordi dyret er truet, og bestanden historisk set er på tilbagegang. Dog er der positive tegn på, at bestanden så småt er begyndt at stige, vurderer den internationale naturorganisation IUCN.

Læs også: Forsker vil koble danske ræve op med rumstation

En af grundene til, at antallet af sorte næsehorn historisk er gået den forkerte vej, er prisen på deres horn. Et horn er sat til 100.000 dollars (omtrent 700.000 danske kroner) på det sorte marked.

Og derfor er der brug for nye værktøjer til at overvåge bestanden af sorte næsehorn og skræmme krybskytter væk, forklarer forskerne bag studiet til Duke University i en pressemeddelelse.

Luís Cruz-Filipe uddyber, at den underliggende teknologi ikke som sådan er ny og revolutionerende. Det nye består i, at det er muligt at uploade billeder af fodaftryk med telefonen i stedet for at gennemgå dem manuelt.

Med den teknik bliver det nemmere at følge dyrene, nærmest mens de bevæger sig.

»Alle, der har en smartphone og en internetforbindelse, kan i princippet gøre det,« konstaterer Luís Cruz-Filipe.

Det er et felt i rivende udvikling

Studiet taler ind i et felt, der er i »rivende udvikling«, lyder beskrivelsen fra professor Jens-Christian Svenning.

Professoren har set på studiet for Videnskab.dk og forklarer, at automatisk billedgenkendelse er et værktøj, der i biologisk forskning bruges i stadig stigende grad.

Læs også: Nyt studie: Om 200 år er koen det største pattedyr på land

»Jeg mener bestemt, at sådanne teknologier gør en forskel. Med de teknologiske værktøjer er det muligt at få gode og hurtige data, blandt andet inden for naturforvaltning,« siger Jens-Christian Svenning, der er centerleder og professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

Professoren tilføjer:

»Særligt når der er tale om truede dyr, er det vigtigt at få data her og nu, så man kan gribe ind hurtigt, hvis der er krybskytteri eller sker ændringer i bestanden. Tidligere har man siddet og gennemgået billeder af blandt andet fodspor manuelt, men nu er det muligt at følge dyrene nærmest i realtid.«

Ifølge Jens-Christian Svenning vil de største udfordringer være, når teknologien skal bruges i felten, samt at det kræver en stabil internetforbindelse.

»Flere og flere steder er ved at være koblet op på internettet, men der kan også ligge en udfordring i at få lokale til at bruge softwaren. Men når det er sagt, så er det et rigtigt vigtigt redskab til at holde øje med bestanden af truede dyr generelt, hvilket er relevant for mange arter,« slutter Jens-Christian Svenning.