66 millioner års klimahistorie – mere præcist end nogensinde

For 66 millioner år siden uddøde dinosaurerne – og verden begav sig ind i en ny periode præget af store udsving i klimaet.

Historien om det voldsomme klima i tiden efter dinosaurerne ligger gemt på bunden af havet. Og forskere har nu bragt den frem i lyset ved at analysere 50 års boreprøver fra havbunden.

Resultaterne af de komplekse analyser er netop præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Science, og de kan bruges til at forstå klimaforandringerne i dag og i fremtiden.

»Vi ved nu med mere større præcision, hvornår det var varmere og koldere på planeten, og vi har en bedre forståelse for de underliggende dynamikker, der har været bestemmende for dette,« siger en af forskerne bag, Thomas Westerhold, i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk:

»Tiden fra 66 til 34 millioner år siden, da planeten var betydeligt varmere end i dag, er særligt interessant, da den giver os en parallel fra fortiden til, hvad den fremtidige antropocæne udvikling kan lede til,« tilføjer Thomas Westerhold, der forsker i geologisk tid på Center for Marine Environmental Sciences, Universität Bremen i Tyskland.

Læs også: Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener

Forskerne bryster sig af, at deres studie er en mere grundig, præcis og detaljerig granskning af klodens klimahistorie for de seneste 66 millioner år, siden dinosaurerne uddøde.

Det bekræfter klimaforsker Marit-Solveig Seidenkrantz, der ikke har været involveret i studiet, og kalder det for »fremragende« og »velgennemført«:

»Det bygger videre på et tidligere banebrydende studie udført af nogle af de samme forskere. Men den endnu større detaljeringsgrad samt vurderingerne af de overordnede tendenser i klimaudviklingen er virkeligt interessante,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

Læs også: Hvad styrer vores klima?

Marit-Solveig Seidenkrantz forudser, at studiet vil blive brugt som grundsten til mange fremtidige undersøgelser, og hun er enig i, at den nye viden om de millioner år gamle klimatilstande kan bidrage til forståelsen af klimaforandringerne i dag og i fremtiden.

»Hver gang der dokumenteres flere detaljer, opstår der også nye spørgsmål. Der er en overordnet forståelse for årsagen til den generelle afkøling af klimaet gennem den undersøgte periode, men der er mange variationer, som vi ikke forstår særligt godt,« siger hun og tilføjer:

»Når sådanne variationer dokumenteres i større detalje, vil det være et skridt videre mod at forstå årsagerne til klimasvingningerne. Det er nødvendigt for at forstå de mekanismer, der påvirker klimaet, og hvordan de præcis styrer klimaet – også i fremtiden.«

Forståelsen af naturlige klimasvingninger er meget vigtig for at kunne skelne mellem naturlige og menneskeskabte ændringer i klimaet og vurdere konsekvensen af de igangværende menneskeskabte klimaforandringer, tilføjer Marit-Solveig Seidenkrantz.