Coronasikker: Sådan lufter du ud i klasselokalet eller fælleskontoret

Den bedste løsning er et ordentligt ventilationsanlæg, men alternativt bør du skabe gennemtræk i et klasselokale hver halve eller hele time, anbefaler forskere.

Artiklens øverste billede
Korrekt coronaudluftning? Det er ikke nok at åbne et enkelt vindue, påpeger forskere. Du skal skabe fem minutters ”heftigt” gennemtræk med jævne mellemrum – i en skoleklasse cirka hver halve eller hele time, lyder rådet. Foto: Jan Sluimer/Colourbox

Du har sikkert hørt, at ventilation og udluftning er et led i kampen mod coronavirus.

Men hvordan og hvor ofte bør du lufte ud, hvis du vil sikre dig bedst muligt mod smittefare?

Videnskab.dk har samlet en række gode råd fra nogle af landets førende forskere i ventilation og indeklima.

»Det er altid godt at lufte ud for indeklimaet skyld, men corona er en ny god grund til at sørge for, at luften bliver udskiftet jævnligt, særligt i lokaler med mange mennesker,« fortæller Torben Sigsgaard, som er formand for Rådet for Sundt Indeklima og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Råd 1: Skaf et ventilationsanlæg

Forskerne er enige om, at en ”styret ventilation” – også kaldet mekanisk ventilation – er den bedste og nemmeste løsning, hvis du vil sikre dig et godt indeklima og reducere smittefaren i storrumskontorer, klasselokaler, børnehaver og lignende lokaler med mange mennesker samlet.

Læs også: Forskere efter COVID-19: Alle skoler bør skaffe ventilationsanlæg

En ”styret ventilation” sørger nemlig automatisk for, at luften i lokalerne bliver udskiftet løbende.

Råd 2: Tjek dit ventilationsanlæg

Forskerne understreger, at det er vigtigt at sikre sig, at bygningen ikke benytter en type ventilationsanlæg, som genbruger og recirkulerer luften i lokalerne.

»Nogle få typer ventilationsanlæg genbruger luften, og det betyder, at viruspartikler potentielt kan blive spredt rundt i lokalerne. Så hvis et anlæg genbruger luften, bør man slå funktionen fra, og hvis det ikke er muligt, bør man slukke helt for anlægget og i stedet lufte ud,« forklarer Torben Sigsgaard.

Han påpeger, at det også er vigtigt at sikre sig, at ventilationssystemet er serviceret og fungerer korrekt. Samme melding kommer fra brancheorganisationen Veltek.

Råd 3: Skab gennemtræk i fem minutter

Hvis du befinder dig i et lokale med mange mennesker og uden ventilationsanlæg, er det vigtigt at sørge for at lufte ud ved at skabe rigtigt gennemtræk.

»Nogle steder kan det være svært at etablere gennemtræk. Hvis du har en skole med klasseværelser på begge sider af gangen, kan det være nødvendigt at koordinere udluftningen, så begge lokaler lufter ud på samme tid, og der kommer ordentligt gennemtræk,« siger Torben Sigsgaard.

Han anbefaler, at du lader gennemtrækket vare i cirka fem minutter, så den gamle luft når at blive skiftet ud med ny.

Læs også: Skal man skrue ned for radiatoren, når man lufter ud?

Råd 4: Frygt ikke kulde og frisk luft

Hvis du har hørt, at kulde og træk gør dig syg, kan ideen om gennemtræk måske virke skræmmende, men der er ingen grund til at frygte frisk luft, lyder det fra forskerne. Du kan altså roligt blive i lokalet, mens der luftes ud.

»Mange tror, at gennemtræk er farligt, men det er ikke rigtigt. Vi skal undgå træk i vores huse, for det er en tilstand, som varer ved gennem lang tid. Men gennemtræk er kortvarigt og kontrolleret, og det gør dig ikke syg,« siger Torben Sigsgaard, som ud over at være indeklimaforsker også er læge.

Råd 5: Hvor ofte skal du lufte ud?

Spørgsmålet om, hvor ofte du bør lufte ud, afhænger blandt andet af, hvor mange mennesker I er sammen i lokalet, og hvor stort lokalet er.

»Så hvis du befinder dig i en lidt utæt bygning, hvor der kun er en person pr. 20-30 kvm, kan du måske nøjes med at lufte ud et par gange om dagen. Men hvis det er en relativt ny og lufttæt bygning, hvor der sidder en til to personer for hver 10 kvm, kan man slet ikke klare sig med manuel udluftning,« siger Per Heiselberg, som er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Læs også: Hvorfor fryser nogle mennesker mere end andre?

Råd 6: Luft ud hver halve eller hele time i klasselokalet

Klasselokaler, børnehaver og lignende institutioner er gode eksempler på lokaler, hvor tætheden af personer kan være høj, uden at der nødvendigvis er ventilationsanlæg. Her lyder anbefalingen fra forskerne, at man bør skabe gennemtræk meget ofte – hver halve eller hver hele time.

Udluftningen skal ikke alene på banen på grund af risikoen for corona, men også fordi dårligt indeklima og ophobning af CO2 kan gå ud over elevernes trivsel og indlæring.

»I et klasselokale med mange elever bliver luftkvaliteten meget hurtigt for dårlig. Der går cirka 15-20 minutter,« siger Per Heiselberg.

Professor Torben Sigsgaard mener, at klasselokaler og børnehaver godt kan ”nøjes med” fem minutters gennemtræk én gang i timen.

»Et naturligt tidspunkt er at lufte ud i frikvartererne. Men jeg er blevet gjort opmærksom på, at mange skoler kører med dobbeltlektioner, hvor eleverne har to timers undervisning ad gangen. I så fald må man tage fem minutters gennemtræk i midten af timen,« siger Torben Sigsgaard.

Han anbefaler desuden, at man udpeger en ansvarlig, som sørger for at sikre, at der sker udluftning på stedet – uanset om man befinder sig i skoleklassen, børnehaven eller storrumskontoret.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.