VM-guld til danskere i disciplinen … skemalægning!

Vinderne har allerede hjulpet med at løse DTU’s coronakvaler.

Artiklens øverste billede
Det er sin sag at skulle skemalægge undervisning for universiteterne – især når corona kommer ind i billedet. Foto: AU Foto

Hvis du føler dig lidt snydt for OL og EM i fodbold denne sommer, så fortvivl ej!

Danmark præsterer alligevel bedre i en helt anden konkurrence: VM i skemalægning.

Her har Danmark netop overhalet Frankrig, Kosovo, Portugal og Schweiz i finalen og vundet guldet. Det skriver Videnskab.dk.

»Det føles helt fantastisk. Det er det største faglige, jeg nogensinde har præsteret. Et verdensmesterskab – så bliver det ikke meget bedre,« siger Rasmus Ørnstrup Mikkelsen fra vinderholdet.

De stolte danske vindere. Fra venstre: Rasmus Ørnstrup Mikkelsen, Dennis Søren Holm og Thomas Jacob Riis Stidsen. Foto: DTU

Til daglig er han i gang med en erhvervs-ph.d. på DTU Management og i softwarevirksomheden Macom.

Han er en af to ph.d.-studerende, der sammen med deres vejledere på det danske hold ved navn DSUM – Data Science for University Management vandt konkurrencen og blev hædret den 2. september.

Danskerne vandt, blandt andet fordi de var i stand til at gøre store klasser mindre i tilfælde af mangel på plads, uden at det gik ud over resten af planlægningen.

Danskere regnede fra bunden: »Det er fandeme svært«

Konkurrencen startede tilbage i 2018, hvor opgaven og de første datasæt blev offentliggjort. Deltagerne fik til opgave at planlægge skemaer for undervisning på 10 store universiteter fra hele verden. Det største af universiteterne havde 38.000 studerende.

Læs også: Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

»Der er absurd mange valgmuligheder. Det betyder, at man ikke bare kan prøve alting af. Det, vi gjorde, var at opstille en række krav –for eksempel at man ikke kan have undervisning i to forskellige fag i samme lokale på samme tid – og så lavede vi en matematisk model, der skulle leve op til de krav,« forklarer Thomas lektor Jacob Riis Stidsen fra DTU Management. Han er også en del af det danske vinderhold.

Og hvordan gør man så det?

»Først tager man en længere uddannelse i det, for det er fandeme svært,« siger Rasmus Ørnstrup Mikkelsen.

»Arbejdet består decideret i at sætte en masse ligninger op – millioner af ligninger med millioner af ukendte variabler og så finde frem til den bedste løsning,« siger han.

Thomas Jacob Riis Stidsen tilføjer, at den ”simple” version af modellen fyldte 30 A4-sider, da den blev printet ud.

Måtte arbejde fra fødegangen

Selv om konkurrencen startede tilbage i 2018, nåede det danske hold først at komme i gang i februar 2019, da de ph.d.-studerende først startede her – så danskerne var bagud fra starten.

De kom dog efter det, og i de løbende vurderinger lå de på en andenplads i juni 2019 – lige i hælene på Kosovo.

Og da slutspurten startede den 8. november 2019, og de sidste datasæt blev frigivet, var Rasmus Ørnstrup Mikkelsen en presset mand. For hans kæreste var højgravid, og terminen var sat til den 9. november.

»Jeg skulle køre det hele i stilling, så det kunne køre automatisk, og jeg endte alligevel med at måtte gå på mobilen for lige at holde øje med processen, når jeg en gang imellem skulle stille p-skiven på fødegangen,« siger fortæller Rasmus Ørnstrup Mikkelsen.

Læs også: Matematikgeni løser 80 år gammel hjernevrider

Vinderholdet har gjort DTU mere coronavenligt

Det er et stort stykke arbejde, der er lavet over lang tid. Men resultatet er også meget anvendeligt, fortæller vinderne af konkurrencen. Og arbejdet viste sig hurtigt at bære frugt i virkeligheden.

For da coronavirussen ramte, fik de til opgave at justere DTU’s skemaer, så de studerende kunne få adgang til så meget fysisk undervisning som muligt.

»Kapaciteten på lokaler blev reduceret med 50 pct., og samtidig ville DTU gerne have et større optag af elever. Og her kunne vi stort set, med nogle få justeringer, tage den model, vi havde lavet til konkurrencen, og bruge den på DTU,« fortæller Thomas Jacob Riis Stidsen.

Ville planlægge bordplanen til brylluppet, men den gik ikke

Hvis du nu sidder og tænker, om ikke de her planlægningseksperter kan lære os andre lidt om at få bedre styr på hverdagen, så er svaret både-og.

»De principper, vi arbejder ud fra, er meget generelle. Mine kollegaer laver planer for Maersks sejlruter, generel trafik, sygeplejerskers arbejdsplaner og lignende, så de kan bruges inden for mange brancher – men de kan også sagtens bruges til at organisere hverdagen. Spørgsmålet er bare, hvor vigtigt det er for dig, at dine private planer er fuldstændigt optimale. Det tror jeg sjældent, det er,« siger Thomas Jacob Riis Stidsen.

Han begiver sig sjældent ud i at bruge sine faglige kompetencer i privaten, men han forsøgte sig engang med at arrangere bordplanen matematisk til sit bryllup.

»Men den gik ikke. Det ville min kone selv arrangere,« griner han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.