”Faldskærm” og ”billedkunst”: Ordsmeden Ørsted opfandt 2.000 ord

H.C. Ørsted var ikke kun en stor videnskabsmand. I dag er det kendt, at Ørsted (1777-1851) har beriget det danske sprog med omkring 2.000 nye ord. Det skriver Videnskab.dk.

Nogle er stadig en helt naturlig del af det danske sprog (for eksempel ”ilt”, ”brint”, ”faldskærm”), mens andre nok klinger lidt mærkeligt i 2020 (”æsk”, ”lyvefrihed”, ”tankelyn”).

Alle Ørsteds originale ord er samlet i en Ørsted-ordbog, som afdøde professor i nordisk sprog Niels Aage Nielsen (1913-1986) samlede under titlen ”Sprogrenseren H. C. Ørsted” i 1981. Nu er ordbogen for første gang også frit tilgængelig online.

Brugte sproget som murbrækker

Du kender nok Ørsted som elektromagnetismens fader, men hans indsats som ”sprogopfinder” var faktisk også en central del af hans virke.

»Hans sprogindsats var ikke bare en sidebeskæftigelse for den travle mand,« fortæller sprogforsker og professor emeritus på Københavns Universitet Frans Gregersen.

Læs også: Fornuftsfreak, ”ensterlig” og nysgerrig som få: Seks forskere sætter ord på H.C. Ørsted

Han er aktuel med en artikel og et foredrag om Ørsteds bidrag til det danske sprog den 7. september.

Ørsted opfandt konstant små, poetiske ”sprogblomster”, der ofte består af sammensatte ord, hvor mange af dem stadig findes i dag: ”hverdagssprog”, ”erfaringsbegreb”, ”grundforestilling”, ”billedkunst” for at nævne et par eksempler, som vi stadig bruger.

Men i begyndelsen af 1800-tallet blev Ørsted optaget af at opfinde mere tekniske ord på dansk for de internationalt brugte betegnelser. Det var en del af hans kamp for at gøre naturvidenskaben mere tilgængelig for den brede befolkning.

”Ilt” kom af ”ild”

Ørsted lagde overraskende meget arbejde og tankevirksomhed i flere af sine ordopfindelser.

Han fandt på ”ilt”, fordi det var centralt for dannelsen af ild.

»At forbinde et Legem med Det i Ildluften, der egentligen udgjør dets Masse kalder jeg at ilte, hvorved Bogstavet d er gaaet over til t, ligesom man af Mad danner mætte, af skyde danner Skytte, af Lyd danner lytte. Materien selv kaldes da Ilt,« som Ørsted skriver.

Det er en begrundelse, som de færreste nok hæfter sig ved i dag, og netop denne ”selvstændiggørelsesproces”, hvor ordet frigør sig fra sin oprindelige mening, kendetegner ofte gode ord:

»Sprogforskere kalder det for termgørelse. Automobilen, der meget præcist betyder ”selvbevægende”, bliver efter en konkurrence i Politiken i 1902 bare til en ”bil”, der i sig selv ikke rigtig betyder noget,« forklarer Frans Gregersen.

Læs også: Hvorfor er der stadig kun få kvinder, der vælger et STEM-fag? Hør to forskeres bud

Ørsteds stædige sprogpolitik var også en hæmsko

Ørsted var sekretær for Videnskabernes Selskab i årene 1815 til 1851, og hans bidrag til det danske sprog kan ikke undervurderes, fortæller sprogforsker Marita Akhøj Nielsen, ledende redaktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

»Hans sproglige indsats har styrket den sproglige bevidsthed i alle kredse i Danmark, men den har også været en hæmsko for dansk videnskabs internationale gennemslagskraft,« fortæller Marita Akhøj Nielsen, der selv har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 2005.

Det mest berømte eksempel var en afhandling af matematikeren Caspar Wessels (1745-1818) fra 1799, som godt nok var før Ørsteds tid som sekretær, men som blev glemt, fordi den var på dansk, fortæller Marita Akhøj Nielsen.

»Afhandlingen gav som den første nogensinde en geometrisk fortolkning af de komplekse tal og regnereglerne for disse tal. Det var fuldstændig nybrydende, men afhandlingen fik overhovedet ingen opmærksomhed,« forklarer hun.

En del medlemmer af Videnskabernes Selskab ønskede også at anvende fremmedsprog for at placere dansk videnskab internationalt, men Ørsted fandt den nationale forpligtelse til at oplyse befolkningen vigtigere.

»Jo ringere Antallet af dem er, som tale og skrive et Sprog, desto vigtigere er det, at alle Kræfter samles for at uddanne det,« argumenterede Ørsted.