Finanslovsudspil: Forskningen går fri for frygtede beskæringer

Status quo. Nogenlunde sådan kan forskningens rolle i det nye finanslovsforslag opsummeres. Det skriver Videnskab.dk.

Frygten for heftige beskæringer i forskningsbudgettet har ellers fyldt meget i forskningsverdenen i de seneste par uger.

Forskningsbudgettet har de seneste år udgjort 1 pct. af det danske bruttonationalprodukt (bnp), og da bnp’et som følge af coronakrisen forventes at falde med 4,5 pct., har ledende skikkelser i forskningsverdenen frygtet beskæringer på omkring 1 mia. kr.

Forskningsbudgettet er godt nok faldet med 700 mio. fra 24,2 mia. kr. sidste år til 23,5 mia. kr. i år, da forskningsbudgettet stadig er klistret fast til 1 pct. i bnp.

Men 750 mio. kr. fra en såkaldt coronapulje – også kaldet ”krigskassen” – på i alt 9,2 mia. kr. er øremærket ”grøn forskning”.

Dermed er der altså udsigt til cirka 24,2 mia. kr. til forskningen i 2021, hvis finanslovsforslaget vedtages i sin nuværende form.

Læs også: Samfundet tjener fedt på offentligt betalt forskning

»Jeg synes, at det er en rigtig god nyhed. Den umiddelbare bekymring, vi så foran os, og som vi har været ude at advare imod, ser ud til at være blevet hørt af regeringen,« siger Frede Blaabjerg, som er formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DfiR).

Bekymrede aktører: Vi føler os hørt

DFiR var ellers en af de aktører, som i sidste uge var på barrikaderne, da rådet i et notat advarede mod, at konsekvenserne kunne »blive alvorlige og uoprettelige«, hvis forskningsbudgettet blev skåret.

DFiR’s formand, Frede Blaabjerg, som også er professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, understreger, at det er vigtigt at fastholde investeringer i forskning, når vi står i en krisetid som nu.

Den holdning deler Forskningsalliancen, som er en sammenslutning af Ingeniørforeningen IDA, fagforeningen Dansk Metal, erhvervsorganisationen Dansk Industri og ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, og som i sidste uge også advarede mod at beskære forskningsbudgettet.

Dansk Industri (DI), som er en del af Forskningsalliancen, fortæller, at man føler sig hørt i det nye finanslovsforslag.

»Det, vi bad om i Forskningsalliancen og selvstændigt i DI, var, at man som minimum fastholder ressourcerne til forskning, og man kan kun sige, at det er rigtig fedt, at de har lyttet til os,« konstaterer Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri.

Læs også: Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen

Professor: »Svarer til 2 piskeslag i stedet for 12«

Selv om flere aktører altså ånder lettet op, er der ikke kun begejstring for det nye finanslovsforslag.

»Man kan sige, at det (forskningsbudgettet i finanslovsforslag, red.) er samme glædelige budskab, som hvis du var idømt 12 piskeslag, og så får du at vide, at straffen er nedsat til to,« siger Peter Munk Christiansen, professor og institutleder ved Institut for Statskundskab, der fra 2013 til 2018 var bestyrelsesformand ved Danmarks Frie Forskningsfond.

Han indrømmer, at finanslovsforslaget kunne have været værre. Men der er reelt set stadig tale om en udhuling af forskningsbudgettet, selv om det plastres til af de 750 mio. kr. øremærket til grøn forskning, påpeger Peter Munk Christiansen:

»Det er svært at sige, at det er meget ambitiøst,« konstaterer professoren, der minder om, at forskningsbudgettet for få år siden, tilbage i 2015, udgjorde 1,09 pct. af bnp. I 2016 blev bevillingerne til forskningen skåret ned til 1 pct. af bnp.

»For mig at se skulle 1 pct. bnp være en bund for forskningsbudgettet, og så skulle vi meget gerne længere op,« siger Peter Munk Christiansen, der ikke vil sætte et procenttal på, hvor langt vi så skal op. Men 1,5 pct. af bnp, som interesseorganisationerne Dansk Industri og Danske Universiteter luftede i 2015, »ville være en hed drøm«, påpeger han.