Træfældning kan også give gevinst på klimakontoen, pointerer forskere
Afbrænding af træ udleder en stor mængde CO2. Men hvis træet kommer fra en såkaldt produktionsskov, der er dyrket til at optage mest mulig CO2, så kan klimaregnskabet faktisk gå op i sidste ende, påpeger forskere.
Afbrænding af træ (biomasse) er kernen i en højspændt debat.
Det er »perverst« at bruge så meget biomasse fra træ i energiforsyningen, som vi gør i øjeblikket, lyder en hård kritik fra den videnskabelige komité EASAC, som rådgiver EU.
Afbrænding af træ udleder store mængder CO2, og det kan tage mange år, før nye træer optager alt det, der afgives ved afbrændingen. Desuden går skovhugst ud over biodiversiteten, lyder kritikken.
Skytset rettes blandt andet mod Danmark, som i øjeblikket er et af de lande i Europa, der brænder allermest træ per indbygger. 64 pct. af vores produktion af vedvarende energi kom i 2018 fra træpiller, flis og brænde. En stor del importeres fra lande, som kritiseres for skovdrift, der skader både klima og biodiversitet.
Men det behøver ikke være en klimabelastning at fælde træer og bruge dem som supplement til sol og vind i energiforsyningen, hvis de dyrkes rigtigt, viser skovforskning. Såkaldte produktionsskove kan under de rette omstændigheder ligefrem suge CO2 ud af atmosfæren.
Fidusen med sådanne produktionsskove er, at man holder skoven ung ved løbende at plante nye træer, mens de gamle bliver fældet og brugt til biomasse, tømmer eller noget tredje.
»Når man holder skoven ung og fælder træer, er der plads til en mere optimal udnyttelse af sollyset,« siger Per Gundersen, der er professor i skovdrift på Københavns Universitet.
»Dyrker man skoven frem for at lade den passe sig selv, kan man holde den på et niveau, hvor den hele tiden har optimal fotosyntese,« tilføjer han.
Læs også: Skovlandbrug kan gavne både klima og biodiversitet
IPCC: Skovdyrkning er nødvendigt
Produktionsskove kan blive en betydelig gevinst for klimaet. Det har FN’s klimapanel, IPCC, konkluderet i flere videnskabelige rapporter.
Panelet gennemgår løbende den samlede forskning om emnet, og i panelets rapporter fremgår det, at skovhugst, især fældning og afbrænding af regnskov, er skyld i, at flere millioner gigaton kulstof hvert år frigives og omdannes til CO2 i atmosfæren.
Bevarelse af de tropiske skove er på kort sigt den mest effektive metode til at standse udledningen af drivhusgasser, konkluderer panelet.
Men på lang sigt kan bæredygtig forvaltning af produktionsskove, som blandt andet leverer tømmer, træfiber og biomasse til vedvarende energi, medvirke til, at mængden af CO2 i atmosfæren reduceres, fremgår det. Det skyldes, at skove optager mere CO2, end afbrændingen af dem udleder, hvis de dyrkes rigtigt.
»På lang sigt vil en bæredygtig skovforvaltningsstrategi, der sigter mod at opretholde eller øge skovkulstoflagre, samtidig med at de producerer et årligt vedvarende udbytte af træ, fiber eller energi fra skoven, generere den største vedvarende afbødningsfordel,« skriver IPCC i rapporten fra 2014.
Læs også: Forskere har regnet på populær klimaløsning: Kloden kan huse 1,8 milliarder hektar mere skov
CO2-udledningen kan gå i nul
CO2-optimerede skove kan med fordel anlægges på jord, som ikke egner sig til moderne landbrugsproduktion, foreslår Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker på Københavns Universitets afdeling for Skov, Natur og Biomasse.
Allerbedst er det, hvis træet bruges som tømmer, for så bevares kulstoffet i træet, potentielt i flere hundrede år. Men selv hvis det brændes i fjernvarmeværker, så kulstoffet slipper ud og bliver til CO2 i atmosfæren, er biomasse fra træ stadig langt bedre end olie og gas, vurderer seniorforskeren.
»Til forskel fra de fossile energikilder optager skove atter det frigivne CO2, hvis de dyrkes på en bæredygtig måde. Herved går den samlede CO2-udledning over tid i nul,« siger han.
Mange skeptikere vil hellere have vild natur end opdyrket skov med hurtigtvoksende og ensartede træer, der bliver fældet med årtiers mellemrum.
Biologer er blandt de argeste kritikere. Klimaoptimering af skov risikerer at ske på bekostning af biodiversiteten, argumenterer de.
»Hvis vi bruger vores areal på at producere en masse tømmer og lagre en masse kulstof, er der ikke plads til, at andre organismer kan udnytte det kulstof. Det siger sig selv,« siger biolog Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor på Center for Makroøkologi på Københavns Universitet.