Insekter er stadig ikke hverdagsmad

Vi skal skære markant ned på vores kødforbrug, og landbruget skal mindske sit klimaaftryk.

En af de fremtidige kandidater kan være insekter, da de små kræ, ifølge forskere, Videnskab.dk har talt med, ikke gør krav på meget plads, er beriget med et højt proteinindhold fra naturens side, og så har de et sparsomt behov for vand.

»Insekterne fylder ikke så meget, og det betyder, at vi kan udvikle produktionsformer, hvor det er muligt at stable insektfarme oven på hinanden. Dertil kommer så, at eksempelvis fårekyllinger har en høj vækstrate, og der går færre foderressourcer til at vedligeholde en stor biomasse sammenlignet med eksempelvis kvæg,« siger Nanna Roos, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og forsker i insekter som fødevarer.

Kvæg optager i dag store landarealer til at boltre sig på, hvorimod flere insektarter fint kan leve tæt, uden at der bliver gået på kompromis med dyrevelfærd, uddyber lektoren.

Med den viden i baghovedet fristes man jo næsten til at spørge sig selv: Hvad er problemet – hvorfor spiser vi ikke flere insekter, hvis de ikke kræver så meget plads og foder?

Det er en anelse mere komplekst end som så, forklarer Lars-Henrik Lau Heckmann, der er biolog og sektionsleder på Teknologisk Institut.

Han peger på tre udfordringer med at få insekter til at blive en større del af vores daglige kost:

Læs også: Så meget bedre er det for miljøet at spise insekter

Både Lars-Henrik Lau Heckmann og Nanna Roos uddyber, at vores nuværende fødevareproduktion beror på årtiers forskning, mens insekter som fødevarer først for alvor trådte ind på den fødevarepolitiske scene for få år tilbage.

Det var blandt andet med en rapport om insekternes potentiale fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, i 2013.

»I bund og grund er man jo i gang med at skabe en helt ny fødevareproduktion, hvor vi domesticerer flere insektarter, og der er sket meget siden 2013, men der er stadig en hel del udvikling og innovation foran os,« siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Han uddyber, at virksomheder har skullet navigere i EU-lovgivning fra 1997, hvilket har givet anledning til »flere regulatoriske udfordringer«, som biologen udtrykker det.

Men det er så småt ved at falde på plads med en opdatering af lovgivningen, og i Europa springer flere insektproduktioner op.

Læs også: Miljøet lider under vores madvalg – er bælgfrugter en del af løsningen?

Den anden udfordring er, at det er ikke helt nemt at få os til at droppe en steak til fordel for en sprød bøf lavet af insekter.

Kortsigtet forskes der i, hvordan man flytter insekter over i fødevarer, som vi kender. Det kan være eksempelvis pasta og brød, så insekterne er ”skjult”.

»Men det, der er udfordringen ved bare at tilføje insekter til processerede fødevarer, er, at man fjerner insekternes identitet og skjuler dem i maden. Det er fint som en kortsigtet strategi, men det får ikke forbrugerne til at lære at spise insekterne på den lange bane,« påpeger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Skal der for alvor sparkes gang i insektproduktionen, er det altså langtfra nok, at de bruges som ingredienser, er forskernes dom.

»Insekter skal i højere grad ned på tallerkenen, hvis det for alvor skal gøre en forskel i forhold til bæredygtighed« konstaterer Nanna Roos.

Læs også: Vegetarkost er godt for helbredet - og bedst for klimaet

Men hvad bringer fremtiden så for produktionen af insekter?

Først og fremmest en massiv investering og forskning, lyder det fra både Lars-Henrik Lau Heckmann og Nanna Roos.

»Der venter årtiers forskning i insekters ernæringsstrategi, og hvordan vi får et optimalt udbytte under ordnede forhold,« konstaterer Lars-Henrik Lau Heckmann.