Skovlandbrug kan gavne både klima og biodiversitet

Træer og buske på landmandens marker tiltrækker flere dyr og hjælper både miljøet og klimaet, viser forskning. Nyt forsøg skal afdække potentialet i Danmark.

Artiklens øverste billede
Et eksempel på skovlandbrug er hos Hestbjerg Økologi i Holstebro, som avler fritgående grise kaldet poppelgrise. På markerne står massevis af træer, som ud over popler også omfatter graner og frugttræer. I alt er godt en fjerdedel af grisenes areal plantet til med træer. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Planter, buske og træer på landmændenes marker lokker flere dyr til, binder næringsstoffer i jorden, trækker CO2 ud af luften og øger måske endda udbyttet for den enkelte landmand.

Sådan kan man sammenfatte international forskning i såkaldt skovlandbrug.

Antallet af bestøvere – bier, svirrefluer og lignende – er dobbelt så højt i skovlandbrug, hvor markerne er brudt op af for eksempel egetræer eller områder med blomster, i modsætning til de klassiske langstrakte marker, man kender fra det typiske danske landskab.

Det konkluderer et nyt studie fra engelske University of Reading, skriver Videnskab.dk.

Resultatet lægger sig oven på megen anden forskning, som blev sammenfattet i en stor gennemgang allerede i 2016.

Gennemgangen – en såkaldt metaanalyse, lavet af blandt andre forskere ved Københavns Universitet – samler forskning fra landbrug i særligt Sydeuropa. Den viser, at skovlandbrug blandt andet kan:

  • Gøre jordbunden rigere på næring (undgå udvaskning til grundvandet)
  • Gøre jorden mere stabil, så markerne ikke eroderer ved for eksempel meget regn
  • Øge optaget og bindingen af CO2 fra atmosfæren til gavn for klimaet
  • Øge biodiversiteten.

Læs også: Forskere: Fremtidens landbrug bør efterligne naturen

Mens skovlandbrug med både dyr og afgrøder har været ivrigt brugt i troperne, subtroperne og i lande som Frankrig, Italien og Spanien, er fænomenet ikke rigtigt kommet til Danmark endnu.

Det kan ændre sig snart.

»Der sker en masse nu, og det passer rigtig godt ind i, hvad der i øvrigt foregår i samfundet med grøn omstilling,« konstaterer Beate Strandberg, seniorforsker på Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi ved Aarhus Universitet.



Læs også: Hvilken slags mundbind virker bedst? Forskere filmede host og nys

Flere projekter i gang

Et eksempel på et skridt mod et mere bæredygtigt landbrug er et nyt projekt med en række partnere, herunder Økologisk Landsforening.

Over de næste fire år skal forskere i samarbejde med blandt andre et mejeri og landmænd for første gang lave en systematisk undersøgelse og følge udviklingen på fire forskellige danske landbrug med skovlandbrug.

Beate Strandberg står i spidsen for den del, der skal undersøge, hvad skovlandbrug gør ved biodiversiteten, altså mangfoldigheden af arter af dyr, planter eller andre organismer.

»Jeg tror, det vil bidrage på de fleste parametre, vi vil måle på. Når man sammenligner skovlandbrug med en monoton hvede- eller majsmark, er det svært at forestille sig andet, end at det for eksempel vil give mere biodiversitet,« funderer Beate Strandberg.

Enkelte steder i Danmark er man allerede i gang med skovlandbrug.

Et eksempel er hos Hestbjerg Økologi i Holstebro, som avler fritgående grise kaldet poppelgrise.

Navnet dækker over, at grisene kan boltre sig under blandt andet poppeltræer.



Hestbjerg Økologi har på markerne i alt 70.000 træer, som ud over popler også omfatter graner og frugttræer. I alt er godt en fjerdedel af grisenes areal plantet til med træer.

Kombinationen giver blandt andet skygge fra træer til grise og gødning fra grise til træer.

Da ægteparret Bertel og Marianne Hestbjerg gik i gang med at plante træer i grisemarkerne for 10 år siden, var det dog ikke så meget for at hjælpe klimaet, miljøet eller biodiversiteten, men mere for at give grisene et bedre liv.       

Ifølge Bertel Hestbjerg er det vigtigste at finde ud af, hvordan skovlandbrug kan give endnu større udbytte, og hvordan en landmand kan udnytte til fulde, at man i modsætning til klassisk landbrug ikke kun dyrker på jorden (horisontalt), men også i højden (vertikalt).



Læs også: Professor: Sundhedsstyrelsen bør nu også overveje hjemmelavede mundbind

»Ingen tvivl om, at vi skal lære, hvordan vi gør det bedst, for der er åbenlyst positive effekter: Det binder mere kulstof, gør jorden mere robust og giver et mere varieret miljø og dermed bedre levebetingelser for fugle, insekter og pattedyr. Der er mange positive ting ved det.«

»Men vi skal jo også forholde os til, at der snart er 10 milliarder mennesker, der skal have noget at spise. Hvis vi med skovlandbrug kan øge den samlede afgrødemængde på en given mark – ligesom de gør i skovlandbrug i troperne – ville det være win-win for alle parter,« siger Bertel Hestbjerg.

Det danske projekt Robust, som Beate Strandberg er med i, har fået knap 15 mio. kr. i støtte fra blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug.

I Økologisk Landsforening har man store forhåbninger til, at projektet vil være med til at vise vejen til fremtidens landbrug. 

»Skovlandbrug er ikke løsningen på alt, men det vil givetvis kunne være en del af de løsninger, som kan gøre landbruget mere bæredygtigt,« siger Mette Kronborg, skovlandbrugskonsulent hos Økologisk Landsforening.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen