Dansk forsker har gjort opsigtsvækkende fund om klumpfisk
Som de første nogensinde er det lykkedes et danskledet forskerhold at identificere larven fra den sydlige klumpfisk gennem dna-analyse.
Nu er det lykkedes marinebiolog Marianne Nyegaard og hendes forskerhold som de første nogensinde at identificere larven til den sydlige klumpfisk (Mola alexandrini) ved hjælp af dna-sekventering.
Det skriver Videnskab.dk.
Den voksne klumpfisk er en af havets kæmper - med en kampvægt på op mod 2 tons vejer den omtrent det samme som en meget stor hanflodhest og er dermed blandt verdens tungeste benfisk.
Med andre ord er den voksne klumpfisk lidt af et monster - men den beskrivelse kunne ikke ligge fjernere, når det gælder dens unger, som har en anderledes høj nuttethedsfaktor:
»Når de klækkes, er de bittesmå - mellem 1-2 mm lange, og så bliver de til små Pokémon-agtige runde bolde med pigge. De øger deres vægt 60 mio. gange, når de bliver voksne, og over 600 mio. gange, hvis de lever, til de når maksimal størrelse. Det er, så vidt jeg ved, den største vægtforøgelse inden for fiskeverdenen og derfor helt unikt,« siger marinebiolog og klumpfiske-ekspert Marianne Nyegaard.
Blandt andet på grund af klumpfiskens dramatiske transformation, når den går fra larve til voksen, har forskere svært ved at finde ud af, hvilken af de tre forskellige klumpfiskearter inden for gruppen Mola larverne tilhører.
Læs også: Hvilken slags mundbind virker bedst? Forskere filmede host og nys
Marianne Nyegaards mulighed for at udtrække brugbart dna opstod ved lidt af et lykketræf, da forskere ombord på et skib ud for den australske sydøstkyst tilbage i 2017 fik nogle bittesmå klumpfiskelarver i nettet.
»Jeg fik en e-mail fra en kammerat ombord på forskningsskibet med et billede af en lille Mola-larve, hvor der stod: ”Se, hvad jeg har fundet”. Jeg blev helt vild, for så længe, jeg har forsket i klumpfisk, er der ikke blevet fundet nye larver her ved Australien og New Zealand - det sker utrolig sjældent,« fortæller Marianne Nyegaard, som er videnskabelig medarbejder ved Auckland War Memorial Museum i New Zealand.
Læs også: Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling
Man skulle måske tro, at Marianne Nyegaard bare kunne have udtrukket dna fra en af klumpfiskelarverne, der allerede var i Australian Museums larvesamling for år tilbage, men så let er det ikke. De fleste museumslarver er nemlig opbevaret i formalin, som vanskeliggør dna-sekventering, hvorimod en af klumpfiskelarverne fra 2017 er lagt i ætanol, som bevarer dna bedre.
Selv om Marianne Nyegaard var helt klar til at undersøge klumpfiskelarven tilbage i 2017, måtte hun vente helt til nu med at lægge det lille væsen under lup. Først skulle forskningsskibets mange andre fangster indekseres og sorteres.
Da hun i år endelig kunne undersøge larvens dna, blev det gjort ved forsigtigt at fjerne et af dens bittesmå øjne. Øjnene er fulde af dna, og det lykkedes at udtrække det og sammenligne det med genetiske prøver fra voksne fisk for at nå frem til artsbestemmelsen.
Som næste skridt er forskerholdet gået i gang med at mikro-CT-scanne de andre larver i Australian Museums larvesamling for at sammenligne dem med larven fra 2017. De håber at kunne udgive et studie med deres resultater næste år.
Marianne Nyegaard har forsket i klumpfisk i mange år, men de store skabninger lever fortrinsvis dybt nede i havet og er svære at studere. Meget forbliver derfor uvist om dem.
Læs også: Hvad sker der i hjernen, når man keder sig?
Zoolog og fiskekurator Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum roser artsbestemmelsen af klumpfiskelarven.
»Det er rigtig sjovt, at de har identificeret larven til den her lidt ukendte klumpfisk, for det er ret svært at kende dem fra hinanden. Her er det smart at bruge dna for at være sikker. Dna’et forandrer sig jo ikke, uanset om fisken er nyfødt eller voksen, selv om fiskens udseende ændrer sig markant,« lyder det fra Peter Rask Møller, lektor på Københavns Universitet.