Nyt studie: Sådan påvirker global opvarmning de tropiske skove

Tropiske skove er som en kæmpe CO2-svamp, og de er mere hårdføre end troet. Men bliver det for varmt, starter en ond spiral, hvor skovene bliver dårligere til at optage CO2.

Artiklens øverste billede
Ifølge et nyt studie i Science er de vigtigste faktorer, der siger noget om, hvor meget kulstof der er i skove, den maksimale daglige temperatur og mængden af nedbør i de tørreste tider af året. Foto: Thomas Borberg

De tropiske skove er effektive, når det kommer til at optage og lagre kulstoffer hvilket er med til at hindre, at CO siver op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning. 

Derfor er det gode nyheder, at træerne i det lange løb ser ud til at kunne tilpasse sig mindre, moderate stigninger i verdens gennemsnitstemperatur, i højere grad end de kortsigtede vurderinger tidligere har vist.

Det betyder, at de tropiske skove fortsat vil fungere som en slags CO-svamp på samme niveau som i dag, hvis vi formår at holde temperaturstigningerne på under 1,5-2 grader.

Sådan lyder konklusionen i et stort studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, hvor et internationalt forskerteam har undersøgt og sammenholdt data fra 590 tropiske skovarealer i Sydamerika, Afrika, Asien og Australien.
Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne tilføjer imidlertid et stort ’men’ til deres resultater.

Det er nemlig kun et realistisk scenarie, hvis vi nedbringer den globale udledning af CO, siger studiets førsteforfatter Martin Sullivan, lektor i statistisk biologi, til mediet Carbon Brief. 

Han kalder derfor på handling for at forhindre temperaturen i at stige mere end 1,5 til 2 grader.

»Hvis vi virkelig reducerer emissionerne, har vi en mulighed for at holde skove inden for denne sikkerhedszone. Men den negative side er, at hvis vi skubber opvarmningen til et punkt, hvor dagtemperaturerne går langt op, vil tabet af kulstof i skovene gå hurtigere,« forklarer Martin Sullivan, lektor i statistisk biologi og førsteforfatter på studiet, til Carbon Brief. 

I studiet peger forskeren på en specifik temperatur, der kan være afgørende for skovenes tilstand. 

Læs også: Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

For overstiger den daglige temperatur 32,2 grader, vil træernes evne til at lagre- og optage CO lide et knæk, og skovene kan ramme et såkaldt ’tipping point’.

Dertil kommer, at skovene vil få sværere ved at opretholde kulstoflageret under varmere og tørre forhold.

Men man skal være forsigtig med at hænge sig for meget i netop tallet 32,2 grader, siger Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Læs også: Hvad sker der i hjernen, når man keder sig?

Hun har læst studiet for Videnskab.dk og kalder det for »et meget spændende studie«, der trækker på grundige data fra målinger i 590 permanente, langsigtede feltforsøg.

Vivian Kvist Johannsen fremhæver imidlertid, at det er notorisk svært at sige noget endegyldigt om skovenes udvikling, fordi man har at gøre med store kulstofpuljer.

Læs også: Hvad er elektromagnetisme? ...Fortalt, så en alien ville kunne forstå det

Desuden afhænger skoves reaktion på klimakrisen af en række faktorer, der kan variere fra område til område. 

»Jeg ville være varsom med at bruge studiet som grundlag til at sige noget om et specifikt tipping point, men forskerne viser, at der er en negativ sammenhæng med stigende temperaturer og træernes lagringskapacitet af CO, og det er sådan set vigtigt nok i sig selv,« forklarer forskeren og fortsætter:

»Om det så lige præcis er 32,2 grader, hvor man vil se et tipping point, det er noget sværere at sige noget endegyldigt om.«

Ifølge forskeren er det velkendt, at skove, særligt igennem deres sammensætning af træarter, kan tilpasse sig et ændret klima.

»Alene indvandringen af træer til Danmark siden sidste istid er jo udtryk for, at træer, og dermed skovenes sammensætning, påvirkes af gradvise ændringer i klima og den gradvise spredning af arter,« forklarer Vivian Kvist Johannsen. 

»Men om de klimaændringer, vi kommer til at se fremover, sker med en hastighed, der matcher træernes spredningsmuligheder, og den tilpasning, der sker naturligt gennem frøsætning, kan være tvivlsomt.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.