Forskere: Danskerne har en helt forkert opfattelse af kriminalitetsraten

Prøv at spørge en person i nærheden af dig, om de tror, kriminaliteten er steget, forblevet uændret eller faldet inden for de seneste fem år.
Hvis den, du spørger, er, som danskere er flest, vil de enten svare, at kriminaliteten er i fremgang eller uændret. Det svarede omkring trefjerdedele i en undersøgelse lavet af Justitsministeriet i 2017. Det skriver Videnskab.dk.

Men statistikkerne afslører, at der i løbet af de seneste godt 20 år faktisk har været en nedgang på 31 procent i det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser. Det tyder på, at der er en kløft mellem danskernes forestillinger og virkeligheden.

Den kløft forsøger Asmus Leth Olsen, der forsker i offentlig forvaltning, at formindske. Han er medforfatter på et nyt studie, som undersøger oplysningskampagners virkning på folks viden om kriminalitet. En forkert virkelighedsopfattelse kan have store konsekvenser, mener han.

»Det er paradoksalt, at verden bevæger sig i en positiv retning, mens folk tror, at den bliver værre. Her er det interessant at spørge: 'Hvordan kan vi ændre det?',« siger Asmus Leth Olsen, professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Det er afgørende, at borgere ved, hvordan det reelt går med samfundsmæssige problemer, så de kan holde politikere ansvarlige for deres tiltag, mener han.

Studiet viser en kløft mellem vores forestillinger og virkeligheden

I studiet har forskerne valgt at stille skarpt på én bestemt type kriminalitet, nemlig indbrud, fordi den kriminalitetsform »bekymrer folk meget og er noget, som der bruges mange ressourcer på,« fortæller Asmus Leth Olsen.

Læs også: Nyt studie: Villaer med klistermærker mod indbrudstyve oplevede markant færre indbrud

Indbrudsraten var i 2019 den laveste, siden Danmarks Statistik begyndte at gøre det op i 1996. Mængden af årlige indbrud er desuden blevet halveret inden for de seneste 10 år, og det betegner Asmus Leth Olsen som »en voldsom forbedring på et vigtigt område«.

Forskerne sendte et spørgeskema til studiets forsøgspersoner, hvor de blandt andet spurgte folk, om de troede, at indbrudsraten indenfor de seneste 10 år er steget, uændret eller faldet. Men selvom der var 33 procents sandsynlighed for at svare rigtigt, var de fleste galt på den.

»Vi må konstatere, at meget få har en korrekt fornemmelse af kriminalitetsraten. Kun 40 procent svarede korrekt, og over halvdelen vidste ikke, at indbrudsraten er faldet dramatisk, så der er et kæmpe potentiale for forbedring,« siger Asmus Leth Olsen.

Folks virkelighedsopfattelse kan justeres midlertidigt

Forbedringspotentialet blev undersøgt senere i studiet. Efter at have svaret på det indledende spørgeskema, var næste skridt nemlig at se, om forskerne kunne korrigere folks opfattelse af, hvor mange indbrud der bliver begået.

Denne lille oplysningskampagne viste sig at have en god effekt – men kun i en begrænset periode.
De personer, der svarede på spørgeskemaet syv til 12 dage efter, at de havde fået pjecen med posten, svarede i gennemsnit 15 procentpoint mere rigtigt end personer i kontrolgruppen, der ikke fik den faktuelle information.

Mængden af korrekte svar steg med andre ord fra 40 procent før interventionen til 55 procent efterfølgende.

»I vores verden er det en rigtig markant effekt, hvor vi tænker 'hold da op, det er alligevel voldsomt',« siger Asmus Leth Olsen. Men han understreger samtidig, at effekten aftog, jo længere der gik mellem folk modtog pjecen med korrekte statistikker og besvarede spørgeskemaet.

Læs også: Sådan forklarer unge kriminelle deres gerninger

13-18 dage efter brevet var dumpet ned i postkassen, var der kun 6 procentpoint flere rigtige svar end ved udgangspunktet, og efter 19-25 dage var den målte effekt ikke signifikant, dvs. statistisk sikker.

Medierne kan mane til skræk og utryghed

Resultaterne peger på, at der faktisk kan være en effekt ved at sende information ud til folk, om end den er midlertidig.

Hvorfor effekten forsvinder, er der ikke noget entydigt svar på, men forskerne bag studiet mener, at mediernes dækning af kriminalitet spiller ind.

Den videnskabelige metode i Asmus Leth Olsens studie får ros af Lars Højsgaard Andersen, som forsker i blandt andet kriminalitet i ROCKWOOL Fonden.

Lars Højsgaard Andersen sætter dog spørgsmålstegn ved forklaringen om, at folks forfejlede opfattelse af indbrudsraten alene er drevet af en medieskabt virkelighed.

»Det er fuldstændig rigtigt, at medierne kan have en forkærlighed for negative historier, der står i kontrast til virkeligheden, hvor indbrudsraten banker nedad,« siger han.

»Men umiddelbart vurderer jeg, at mediernes dækning af kriminalitet i høj grad handler om personfarlig kriminalitet, selvom denne faktisk udgør en mindre del af kriminaliteten – og netop personfarlig kriminalitet har faktisk været relativ konstant over perioden.«