Hvorfor tror japanere, at blodtype bestemmer personlighed?

Du kender sikkert nogle, som abonnerer på idéen om, at ens stjernetegn eller planeternes bevægelse har indflydelse på menneskers fremtid og skæbne. En lignende overbevisning eksisterer i Japan og Sydkorea.

Her går teorien på, at din blodtype har betydning for, hvordan du er som person, og idéen lever i japansk og sydkoreansk populærkultur. Det skriver Videnskab.dk.

I sydkoreanske og japanske dameblade, tegneserier og morgen-tv-show støder man for eksempel ofte på blodtypehoroskoper, der proklamerer, at mennesker med blodtype A er følsomme perfektionister med tendens til at bekymre sig, mens type AB-mennesker er kunstneriske og mystiske.

Ovre i den mere bizarre afdeling findes der datingfirmaer, der matcher singler ud fra deres blodtype, samt en hel produktindustri, der spænder over alt fra badesalt til kondomer særligt tilpasset til din blodtype.

En modedille, der af og til blusser op

Selvom du knap kan åbne et japansk dameblad uden at blive bombarderet med info om, hvordan din blodtype påvirker dit liv, tager de fleste det faktisk som ren underholdning.

»Det er lidt ligesom astrologi i Danmark. Vi kan godt lide at læse vores horoskop, men hvor mange, der faktisk tror på forudsigelserne, er en anden sag,« forklarer lektor Marie Højlund Roesgaard, som forsker i Japans samfund og populærkultur på Københavns Universitet.

Læs også: Hvorfor har vi forskellige blodtyper?

Blodtypeteorien kan spores tilbage til teorien om kardinalvæsker, der levede videre inden for lægevidenskaben helt indtil 1800-tallet.

Vejen blev først banet for den japanske blodtypeteori, da den østrigske forsker Karl Landsteiner i 1901 opdagede ABO-blodgruppesystemet.

Nogenlunde samtidig med at Nazityskland i 20’erne og 30’erne brugte Landsteiners forskning til at bevise, at forskellige blodtyper kunne knyttes til forskellige menneskeracer, udgav den japanske professor Takeji Furukawa en videnskabelig artikel, der koblede blodtype og personlighed.

Journalist gjorde teorien populær igen

Furukawas idéer blev hurtigt populære, på trods af at han kun observerede 11 af sine egne familiemedlemmer, og hans studie derfor var alt for lille til at kunne drage solide konklusioner.

Efter Anden Verdenskrig gik idéen om blodtype og personlighed officielt i glemmebogen i nogle årtier, men spørgsmålet er, om den nu også blev helt glemt.

Blodtypeteorien vendte tilbage for fuldt knald, da den japanske journalist Masahiko Nomi i 1970’erne udgav flere bøger, hvor han på baggrund af sine egne analyser konkluderede, at blodtype kunne kobles med personlighed. Bøgerne blev en svimlende succes.

Selvom Nomi ikke havde nogen videnskabelig baggrund, og andre forskere kritiserede hans forsøg for at være ukontrollerede og metoderne uklare, blev hans bøger om blodtype og personlighed solgt i store oplag.

Læs også: Hvorfor stikker myg bestemte mennesker?

Hvad siger nutidens forskning?

Det store spørgsmål, der står tilbage, er, om nutidens forskere har kunnet finde bevis for, at din blodtype forudsiger, hvem du er som person.

»Det er typisk i gamle studier med få forsøgspersoner, at man finder sammenhænge mellem personlighedstræk og blodtype, og det er ikke de samme sammenhænge, de forskellige studier finder,« fortæller personlighedsforskeren Anna Vedel, som er postdoc på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

»Men når vi undersøger det i dag, hvor vi har meget stabile personlighedstest og data om mange personer, er der ikke meget, der peger på en sammenhæng mellem personlighedstræk og blodtype. Alle større, nyere studier afviser teorien,« fortsætter hun.

Når blodtypeteorien alligevel i et vist omfang har formået at hænge ved i Korea og Japan, selvom det videnskabelige samfund afviser den, kan det skyldes et grundlæggende menneskeligt behov for at have en form for kontrol over vores liv, vurderer Anna Vedel.

»Hvis man kan lægge ansvaret for sit partnervalg over på et datingbureau, der matcher en udfra blodtype, kan det give en følelse af kontrol, orden og systematik i livet,« siger Anna Vedel, og faktisk er danskere og asiater slet ikke så forskellige på det punkt, mener hun.