Professors klimahave binder 6 ton ekstra CO2

Kvas knaser under fødderne, hønsene kagler, og træerne skygger for majsolen i et hjørne af parcelhushaven, som Per Gundersen kalder ‘skoven’. Det skriver Videnskab.dk.

Professoren bukker sig og samler en træstub op.

»Lige præcis den her er 25 år gammel. Vi fældede træet, kort efter vi flyttede ind. Da børnene var små, brugte vi det til at bygge en sandkasse, og derefter har det bare ligget herinde i skoven,« fortæller Per Gundersen, som er professor i skovøkologi på Københavns Universitet.

Skolopendere og bænkebiddere vrimler frem fra huller i stubben, da Per Gundersen vender den rundt. De små kravl kaldes nedbrydere og lever af dødt plantemateriale.

Haven har optaget 6 ton CO2

Per Gundersen estimerer, at hans have indeholder omkring 1,6 ton mere kulstof i dag, end da han overtog den for 27 år siden.

I atmosfæren bliver et ton kulstof til 3,7 ton CO₂.

Læs også: Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

Beregningerne er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det betyder, at de ikke er blevet valideret af uafhængige fagfæller.

Men hvis de holder, har Per Gundersens parcelhushave i tidens løb optaget mindst 6 ton CO2. Det svarer til den mængde, der bliver udledt, hvis man kører bil hele vejen rundt om Jorden eller tager en flyrejse tur-retur til Thailand.

Kun langsomt, som årene går, og kvaset nedbrydes, slipper det meste af kulstoffet igen ud i atmosfæren som CO2. En mindre del bliver til organisk materiale i havens jord kaldet humus, forklarer professoren, som blandt andet forsker i skoves kulstofkredsløb.

Afspejler vores forhold til naturen

Vilde haver som Per Gundersens, hvor kvaset bliver liggende, og ukrudtet får lov at gro, enten i hele haven eller i afmålte områder, bliver mere og mere almindelige, fortæller Karin Esmann Knudsen, der er lektor emerita i litteratur og har forsket i havernes kulturhistorie.

»Der er kommet en bevidsthed om, at naturen ikke bare er noget, man kan udnytte til det yderste. Naturen skal have lov at være i sin egen ret,« siger Karin Esmann Knudsen, som har samlet sin forskning i bogen Paradis på Jord - Havernes Kulturhistorie.

Lige siden middelalderen, hvor munke efter religiøse principper anrettede klosterhaver med medicinske urter og planter, har forskellige havetrends afspejlet menneskets forhold til naturen og herskende ideologier, fortæller hun.

Læs også: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Du kan få tips til, hvordan du selv kan gøre verden til et lidt bedre sted - og få masser af nyheder om videnskab, der gør en forskel - i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Den er åben for alle.

»Jeg har fundet hjem«

Per Gundersen har lavet Facebook-gruppen Klimahaven, hvor han deler inspiration og råd med andre, der anlægger vilde haver for at genskabe lidt tabt natur og gøre en forskel for klimaet.

Bevægelsen vokser, men store græsplæner, der konstant bliver holdt nede med plæneklipperen, og som hverken har kvas eller markblomster, er stadig dominerende i mange parcelhuskvarterer.

»Der er nok mange tendenser i øjeblikket,« siger Karin Esmann Knudsen og nævner forhaver, hvor der bare holder biler, som et skrækeksempel.

»Eller haver, hvor det hele bliver plastret til med fliser, og hvis man skal have noget grønt, så kommer det i krukker.«

Selv lader Karin Esmann Knudsen ukrudtet stå i sin lille have i Østjylland.

»Jeg har altid haft svært ved at fjerne det, fordi jeg synes, det er kønt og får dejlige blomster. Nu, efter jeg har arbejdet med det, og det er blevet trendy at have vilde haver, føler jeg, at jeg har fundet hjem,« siger hun og afslutter:

»Nu er der ligesom kommet en overbygning på. Nu kan jeg gå og glæde mig over de vilde blomster, insekterne og alt det, der kommer op i haven.«