Sådan kan bakterier være med til at gøre dit tøj meget mere 'grønt'

Bakterier kan i fremtiden blive brugt i stedet for kemi til at farve dit tøj. Og ikke nok med det - selve tøjet kan også blive fremstillet med hjælp fra bakterier, skriver Videnskab.dk.

Tal fra Europa-Parlamentet fastslår, at nyt tøj står for op til 10 procent af den samlede CO-udledning i EU, og billedet er det samme på globalt plan.

Det er blandt andet den lange rejse fra råmateriale til klædeskab, der skaber udfordringer.

»Tekstilindustrien, og specielt fashion-industrien, har én af de længste værdikæder overhovedet, fordi der er så mange trin i fremstillingsprocessen,« fortæller Poul-Erik Jørgensen.

Bakterier som skruetrækkere

Birgit Bonefeld sidder på Ingeniørhøjskolen i Aarhus og er en af Danmarks få tekstilingeniører.

Med en baggrund indenfor mikrobiologi kigger hun med optimisme mod bakterielle løsninger til at gøre tøjproduktionen mere grøn.

»Så længe vi vil have tøj, kan vi bruge nogle af de værktøjer, vi allerede har tilgængelige, det kunne være enzymer og bakterier. Bakterier kan virke som små skruetrækkere, der forbedrer det maskineri, der allerede kører,« siger Birgit Bonefeld til Videnskab.dk.

En af disse skruetrækkere kunne være at farve vores tekstiler med bakterier i stedet for kemikaliefyldte og miljøskadelige farver.

Læs også: Værsgo at spise: Bakterier indtager din mad i »grøn revolution«

Netop det har et forskerhold fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) formået ved at skabe en bakteriel blå indigo-farve, som kan bruges til at farve cowboybukser.

Ditte Hededam Welner er til daglig forsker og gruppeleder af Enzyme Engineering ved DTU. Hun står i spidsen for forsøgene med den blå farve.

»Selve processen minder egentlig meget om, hvordan man ville farve tekstilerne kemisk. Vores metode er bare mindre miljøskadelig, fordi væsken bliver dannet af bakterier i stedet for kemikalier,« forklarer Ditte Hededam Welner.

Det er bakteriernes iboende enzymer, der som små hjælpere laver selve arbejdet med at skabe farven, hvorefter bakterien spytter farven ud.

Læs også: Corona: Sådan fungerer antistoftest, og derfor er nogle bedre end andre

Derfor er forskerholdet begyndt at kigge mere til brugen af enzymer som en mulig og mere effektiv måde at gribe farvefremstillingen an på.

»Vi behøver ikke lave farven inde i en bakterie,« siger Ditte Hededam Welner.

Bakterier kan fremstille selve stoffet

Bakterier kan dog også bruges til at fremstille selve stoffet, som farven klæber sig til.

Designer og kunstner Maria Viftrup laver tekstiler af den bakterielle proces, der sker ved fremstilling af drikken kombucha.

»Det her vil fundamentalt ændre den måde, som vi producerer tøj på, hvis det lykkes. Hele den lange værdikæde - fra du sår bomuld på en mark, til du har et produkt, som hænger i butikkerne - den bliver fuldstændig disrupted,« siger Maria Viftrup og fortsætter:

»Fra at det er landmænd, der gror bomuld på deres marker, til, at et materiale bliver groet i nogle kæmpestore tanke i et laboratorie, indelukket i store fabrikker eller i biokemiske anlæg – det er jo faktisk ret stort, og det gør noget ved hele det bagvedliggende system.«

Materialet er oven i købet bionedbrydeligt. Det vil sige, at det ved endt levetid i princippet vil kunne komposteres i din egen baghave.

Danske forskere: Risikoen for pandemier øges muligvis af klimaforandringer og naturødelæggelser

Maria Viftrup er dog også ærlig om materialets altoverskyggende udfordring; det kan ikke tåle at blive fugtigt.

Det betyder, at du ikke kan svede i en trøje af kombucha, og du kan ikke trygt bære dine skolebøger hjem gennem regnvejr i en taske.

Materialet vil simpelthen falde fra hinanden.

Maria Viftrup slår dog fast, at designernes fornemmeste opgave er at turde tage de første skridt ind i en ukendt verden.