Sådan bør du forholde dig til nye meldinger om remdesivir mod COVID-19

Lovende resultater af forsøg med lægemidlet remdesivir er røget i medierne. Men forsøget er endnu ikke færdig, så det er svært at vurdere, hvor godt midlet virker, siger uafhængig forsker.

Artiklens øverste billede
Det er svært at vurdere, hvor godt lægemidlet reelt virker, når forsøget endnu ikke er færdigt, og resultaterne ikke publiceret, siger overlæge . Foto: Ulrich Perrey/AFP

COVID-19-patienter, der får lægemidlet remdevisir, kommer sig hurtigere end patienter, der får placebo viser foreløbige resultater af et stort internationalt forsøg med 1.063 deltager, meddeler de amerikanske sundhedsmyndigheder.

I forsøget blev patienter, som fik remdevisir, angiveligt raske på 11 dage, mens patienter der fik placebo var 15 dage om at komme sig.

Forsøgsresultaterne er så lovende, at de amerikanske myndigheder har offentliggjort dem og udtalt sig til pressen, selv om forsøget endnu ikke er færdig, og resultaterne ikke publiceret.

Men det er svært at vurdere, hvor godt lægemidlet reelt virker, når forsøget endnu ikke er færdig, og resultaterne ikke er publiceret, siger overlæge Karsten Juhl Jørgensen, der er konstitueret direktør for Det Nordiske Cochrane Center. Det skriver Videnskab.dk.

»Jeg tror ikke, Anthony Fauci ville sige, at resultaterne er signifikante, hvis han ikke havde belæg for det. Men jeg har ingen mulighed for at vurdere, hvor stærk evidensen er, når det eneste, jeg har at forholde mig til, er udtalelser i medierne,« siger Karsten Juhl Jørgensen til videnskabsmediet.

Dansk forsker ville helst have ventet

Forsøget med remdevisir er finansieret af de amerikanske myndigheder, men har bidrag fra forskere fra en række forskellige lande, blandt andet Danmark. Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet i København, er tovholder på den danske del af forsøget.

Læs også: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Til DR siger han, at han egentlig helst havde ventet med at udtale sig om resultaterne, til forsøget var helt afsluttet. Men da de amerikanske myndigheder allerede har løftet sløret, siger han:

»Medicinen kan forbedre forløbet af den naturlige sygdom, så vi hurtigere kan gøre patienterne raske.«

»Det rykker vores behandlingsmuligheder op på et nyt niveau. Nu kan vi også designe yderligere studier studier med den viden. Så nu er det ikke længere, hvad skal vi give patienter, men hvad skal vi give ud over,« siger han til DR.

Forvent ikke et mirakel

Normalt bliver resultater af forsøg med lægemidler publiceret i videnskabelige tidsskrifter. I tidsskrifterne beskriver forskerne nøje, hvordan de har lavet forsøget.

Og deres videnskabelige artikler kommer igennem et kvalitetstjek - et såkaldt peer review - før de bliver delt med omverdenen.

Hvis forsøg ikke er publiceret, har uafhængige forskere ikke mulighed for at vurdere, om et lægemiddel virker så godt, som de forskere, der har testet det, eller den virksomhed, der producerer lægemidlet, siger, at det gør.

Læs også: Undervurderer vi antallet af coronasmittede? Det tror de i Sverige

Forsøget med remdesivir er ikke publiceret, blandt andet fordi det endnu ikke er færdig.

»Jeg vil vente og se nogle hardcore facts,« siger Karsten Juhl Jørgensen og fortsætter:

»At man kun har resultater fra en del af forsøget, svækker tilliden til resultatet. Det svarer til at sige, at Danmark har vundet en fodboldkamp, før kampen er færdig, fordi vi er kommet foran. Det kan være en tilfældighed. På nuværende tidspunkt ved vi bare, at patienter med COVID-19 angiveligt bliver raske hurtigere end patienter i en kontrolgruppe. Men vi ved for eksempel ikke, hvilke bivirkninger der er ved remdesivir, og om de er større end den gavnlige effekt.«

Læs også: Geotermi: Danmark ligger ovenpå et skatkammer af vedvarende energi – men hvor meget af den kan vi udnytte?

I en tid, hvor alle går og håber på en behandling mod COVID-19, risikerer man, at forsøgsresultater bliver blæst op til noget, de ikke kan bære, advarer han.

»Vi er nødt til at se ordentlig dokumentation for, at lægemidlet virker, og at den effekt, der har fundet, er stor nok til, at vi i Danmark vil betale for det,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Karsten Juhl Jørgensen tror ikke, at vi skal forvente, at remdevisir er en mirakelkur, der kan udrydde COVID-19. I det hele taget skal vi måske dæmpe forventningerne til, at der kommer et universalmiddel, som kan fikse situationen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.