Forsker: En coronavaccine til alle verdensborgere på 2-3 år vil være en verdensrekord

Hvis vi skal vende tilbage til den hverdag, vi kendte før coronavirus, skal der findes en vaccine. Det har været meldingen fra WHO og fra Statens Serum Institus direktør, Kåre Mølbak. Indtil da skal vi holde fysisk afstand til hinanden.

Derfor venter mange formentligt utålmodigt på, at det sker. I hele verden arbejdes der intensivt på at udvikle en sådan, og seks potentielle corona-vacciner har vist sig så lovende, at man er begyndt at teste dem på mennesker.

Det er historisk hurtigt, at vacciner testes på mennesker, siger Peter Lawætz Andersen, vaccineforsker og faglig direktør, Statens Serum Institut til Politiken.

Blandt andet begyndte en gruppe forskere fra Oxford University i London at teste en vaccine på mennesker i sidste uge. 510 raske personer mellem 18 og 55 år deltager i forsøget.

»Dette forsøg giver os mulighed for at teste, om raske personer kan beskyttes mod covid-19 med denne nye vaccine, og det vil også give os værdifuld information om vaccinens sikkerhed og evne til at fremprovokere god immunrespons mod virussen,« siger professor Saul Faust, direktør for den kliniske forskningsafdeling på Universitetshospitalet i Southampton.

Her drømmer man om, at denne vaccine vil være klar til udbredelse i verden allerede til september. Men det er nok et for optimistisk tidsperspektiv, mener Peter Lawætz Andersen, selvom han overordnet er optimistik på vaccineudviklingens vegne.

»Jeg vil sige, at det vil tage mindst 2-3 år, før du, jeg og andre danskere kan få en sikker vaccination mod coronavirus, og det er endda et optimistisk skøn. Normalt regner man med, at en udvikling af en vaccine mod et nyt virus vil tage 8-10 år, fordi der er så mange faser, man skal igennem, og man tænker, at en vaccineudvikling på under 5 år vil være helt urealistisk. Så hvis vi kan nå at lave en coronavaccine til alle verdensborgere på 2-3 år, så vil det være en verdensrekord«, siger Peter Lawætz Andersen til Politiken.

Noget af det, der bl.a. trækker vaccineudviklingen ud, er produktionen. Der skal laves mange fabrikker, der følger opskriften til punkt og prikke, siger han - og teknologioverførsler fra et land til en anden tager meget lang tid, siger forskeren.

En anden - mere paradoksal - udfordring med udviklingen af coronavaccinen er vores effektive evne til at holde afstand til andre. Den fysiske afstand har vist sig enorm effektiv til at stoppe smittespredningen i bl.a. Danmark - men det kan være en hæmsko for udviklingen af en vaccine, mener nogle forskere.

Man kan nemlig først vide om en vaccine virker, hvis et tilstrækkelig antal af de personer, der har indgået i vaccineforsøget har været udsat for smitte. Når man holder fysisk afstand til hinanden, tager det derfor længere tid at indsamle den nødvendige testdata steder, hvor smittetrykket er lavt.

»Sat på spidsen kan jeg godt se, at den sociale kontrol paradoksalt nok er med til at gøre det svært at vise effekten af en vaccine,« sagde Adam Sander Bertelsen, associate professor ved Københavns Universitet og en af de danske forskere, som lige nu arbejder på at fremstille en coronavaccine til Jyllands-Posten, fredag.

Derfor kan det være en idé at flytte vaccinetest til steder i verden, hvor smittetrykket er højt.

»Hvis de første forsøg f.eks. bliver udført i et slumkvarter i Sao Paulo (Brasilien, red.) eller et andet sted, hvor smitten huserer rigtig grimt, så er der rigeligt med mulighed for hurtigt at se dens effekt og påvise, om menneskene udvikler de beskyttende antistoffer,« siger professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos til Jyllands-Posten.

Også forskere i Kina og USA er påbegyndt vaccinetest på mennesker. Ifølge det internationale vaccinenetværk CEPI (Coalition for Epidemic Preparedness and Innovations) var der ved begyndelsen af april 115 potentielle covid-19-vacciner under udvikling kloden rundt.