Corona-krisen: WHO har altid balanceret mellem storpolitik og faglighed

Vi tester for lidt. Vores isolationsstrategi er naiv. Og så er det direkte selvskadende adfærd at lukke hele samfundet ned, som vi gør.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kritiserer Danmark igen og igen, men den seneste uge har WHO også været i skudlinjen for ikke at gå kritisk nok til Kina.

Sundhedsorganisationens anbefalinger til andre lande kommer blandt andet på baggrund af en stor WHO-inspektion til Kina og meget af den data, der findes fra Kina.

Men dataen fra Kina kan være behæftet med fejl, har flere andre eksperter fremhævet. Ligesom de kinesiske inddæmnings-metoder har været drastiske og på kant med menneskerettighederne. Hvorfor ser WHO forbi det?

En årsag kan være, at WHO også er en dybt politisk organisation, der skal balancere deres sundhedsfaglige anbefalinger i et storpolitisk og diplomatisk spil, skriver Videnskab.dk.

Det har lektor i historie, Niels Brimnes, der forsker i WHO’s historie, blandt andet fremhævet i flere medier, og han gentager det overfor Videnskab.dk.

»Det er vigtigt at understrege, at WHO selvfølgelig ikke er neutrale,« siger Niels Brimnes, der er tilknyttet Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, og tilføjer:

»Man skal have respekt for deres sundhedsfaglige viden, men WHO er ikke et sandhedsorakel. Det er en politisk organisation, og de anbefalinger, de giver, skal ses i lyset af det. Man skal have i baghovedet, at WHO ikke kun agerer inden for sundhed, men også sundhedspolitik, og sundhedspolitik i FN-regi er storpolitik.«

Læs også: Dansk forsøg med mundbind på vej: »Måske kommer vi til at ændre anbefalinger

WHO tør ikke være uvenner med Kina

Niels Brimnes har set WHO’s rapport fra Kina, der blev udgivet 28. februar, og det er påfaldende, men ikke overraskende læsning, siger han.

»Det slår én, at det er en rapport, der er meget loyal over for Kina, og som stort set kun roser den kinesiske indsats. Der er en lille kritisk passage om, at Kina skal være bedre til at kommunikere deres nøgletal ud, men det er også det. På den måde lægger rapporten sig op ad den officielle kinesiske linje,« fortæller Niels Brimnes.

»Politisk er det meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for WHO at kommentere på nogle af de ubehagelige ting, der har været en del af den kinesiske indsats, eller at stille spørgsmålstegn ved tallene,« mener Niels Brimnes.

Læs også: Derfor er flagermus nogle af naturens bedste smittebærere

Det skyldes blandt andet, at WHO’s rapport fra Kina er skrevet på baggrund af en såkaldt ‘joint mission’ mellem WHO og de kinesiske myndigheder, der sammen har rejst og undersøgt den kinesiske indsats mellem 16. og 24 februar.

Rapporten er altså langt fra et uafhængigt dokument, pointerer Niels Brimnes.

I det større politiske spil kan forklaringen desuden findes i, at WHO er meget interesserede i at være på god fod med Kina. Landet ligger inde med meget vigtig viden om coronavirussen lige nu, men Kina kommer også til at være en vigtig vidensbank for fremtidige epidemi-udbrud.

Niels Brimnes analyser af WHO’s håndtering af Kina bygger naturligvis på hans egne vurderinger, men han pointerer, at WHO gennem hele sin levetid har måttet navigere i den slags politisk morads.

Politik og sundhed kan ikke adskilles

I sidste ende illustrerer diskussionen om WHO’s rolle et overordnet dilemma ved sundhedspolitik. Der er findes sundhedsfaglig ekspertise og fakta, og så findes der politiske skøn og vurderinger.

Læs også: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Vi vil så gerne holde de to ting adskilt, men det kan man ikke altid, pointerer lektor i statskundskab, Lars Thorup Larsen. Han forsker i sundhedssystemer og sygdomsopfattelser.

»Det kan ikke adskilles, hvornår noget er sundhedsfagligt, og hvornår noget er politisk i corona-krisen, vi oplever nu,« siger han og tilføjer:

»De sundhedsfaglige anbefalinger har direkte politiske implikationer. Samtidig er den viden, der findes om virussen, stadig så usikker, at anbefalingerne fra WHO, men også Sundhedsstyrelsen herhjemme, altid vil indeholde en stor grad af politik,« siger Lars Thorup Larsen, der i øjeblikket arbejder han på en bog om WHO’s tilblivelse og første forfatning.

På den måde er den igangværende corona-krise også endnu en eksamen for WHO, og spørger man Niels Brimnes, klarer WHO det også ret godt, selvom de møder kritik for at stryge Kina med hårene.