Sløset coronaforskning hypes: »Vi skal opretholde de videnskabelige standarder«

På Twitter har den franske professor i mikrobiologi Didier Raoult over 300.000 følgere. Hans videoer på YouTube er set af millioner.

Men Didier Raoults forskning i en mulig behandling mod COVID-19 kritiseres for at være fyldt med fejl. Alligevel bliver han hyldet. For under en akut krise som coronapandemien kan snyderi og videnskabelig sjusk have gode vilkår.

Mens præsidenter og folk på sociale medier hylder professor Raoults resultater, møder den franske forsker hård kritik i den videnskabelige verden fra blandt andet Sciencemag, som er et nyhedsmagasin udgivet af det videnskabelige tidsskrift Science.

Derudover har det videnskabelige selskab International Society of Antimicrobial Chemotherapy (ISAC), som udgiver tidsskriftet International Journal of Antimicrobial Agents, siden taget afstand fra studiet. Det skriver Videnskab.dk.

Krise undskylder ikke sløseri

Og trods vi står i en stor krise, er det vigtigt at opretholde de videnskabelige standarder, lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og konstitueret direktør på det Nordiske Cochrane Center.

Læs også: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Han advarer mod, at den akutte sundhedskrise, som corona-pandemien er, bliver en undskyldning for at slække på de videnskabelige standarder, der er bygget op over årtier.

»Vi skal undgå at gå i den fælde, hvor vi siger, at vi bare kan bruge lægemidler, der ikke er ordentligt undersøgt, fordi vi ikke har noget at tabe. Vi er nødt til at teste ordentligt efter gældende standarder. Ellers risikerer vi at gøre mere skade end gavn,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

»Hvis autoriteter begynder at promovere studier med meget svag evidens, kan det få uforudsigelige og alvorlige konsekvenser,« fortsætter han.

Før lægemidler bliver taget i brug, er det nødvendigt at teste dem grundigt i blindede og randomiserede forsøg - det er forsøg, hvor forsøgspersoner tilfældigt bliver inddelt i to grupper, der, uden at vide det, enten får det virksomme lægemiddel eller placebo, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Det gælder også, hvis man bruger allerede kendte og testede lægemidler mod en ny sygdom - for eksempel malariamidlet hydroxyklorokin mod COVID-19.

For selv om hydroxyklorokin er sikkert mod andre sygdomme, kan man ikke vide, om det skader patienter med COVID-19, som ofte ældre mennesker, der i forvejen har kroniske sygdomme.

Læs også: Coronavirus muterer hele tiden: Hvorfor? Hvordan? Og er det godt eller farligt?

»Man skal huske, at langt de fleste med COVID-19 trods alt overlever uden denne behandling. Rigtig mange kan derfor blive udsat for de skadevirkninger, der er ved hydroxyklorokin, uden at det nødvendigvis har en effekt,« siger Karsten Juhl Jørgensen og fortsætter:

»Det er ikke bare et spørgsmål om, at man lige så godt kan prøve, fordi man ikke har anden behandling mod sygdommen.«

Forskning er accelereret

Trods fejl og mangler er det lykkedes Didier Raoult at få et andet af sine forsøg med hydroxyklorokin publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Antimicrobial Agents.

Sjusk kan godt slippe igennem tidsskrifternes kvalitetskontrol, også under normale omstændigheder. Men risikoen for, at det sker, er næppe mindre under coronakrisen, hvor tidsskrifterne udgiver studier om COVID-19 med hidtil uset hast.

Normalt tager det måneder og år at få et studie igennem tidsskrifternes kvalitetskontrol - den såkaldte peer review-proces.