Her går det fremad: Miljøtiltag i havene virker

Forsker revser medier og kollegaer for kun at fokusere på katastrofehistorier.

Artiklens øverste billede
Fredningen af pukkelhvalen i 1968 har ført til, at bestanden er vokset fra få eksemplarer til over 40.000 individer. Foto: Finn Frandsen

Verdenshavene har de seneste mange år fået nogle ordentlige tæsk i form af forurening, overfiskeri og ødelæggelse af naturlige levesteder for mange af havets dyr.

Men hvis vi fortsætter med at sætte bæredygtige initiativer i søen, kan livet i havene genopbygges på blot 30 år. 

Det er i hvert fald budskabet i et nyt studie, der er publiceret i Nature, skriver Videnskab.dk.

I studiet har forskere gennemgået en lange række videnskabelige artikler for at lave en balanceret analyse af de gode og negative faktorer, der påvirker verdenshavene.

»Indtil videre har den videnskabelige litteratur, der har beskæftiget sig med verdenshavenes tilstand, ikke været i balance. Der har været alt for stort fokus på de negative historier, mens de positive historier er blevet skubbet i baggrunden.«

Det fortæller hovedforfatteren bag det nye studie, professor Carlos Duarte Quesada fra Arctic Research Center ved Aarhus Universitet (AU) og King Abdullah University of Science and Technology (KAUST) i Saudi Arabien.

Han uddyber: »Derfor tror folk, at det ikke nytter noget at gøre noget for verdenshavene, men det kan det entydigt godt, og hvis vi fortsætter med at lave flere tiltag, kan tingene om 30 år se meget bedre ud, end de gør i dag.«

Lang række tiltag har haft en positiv effekt på livet i havene

I metastudiet i Nature har forskere fra 16 universiteter og 10 lande gennemgået 144 videnskabelige studier af effekten af forskellige indsatser for at redde havmiljøet.

Læs også: Forskere: Vores respons på klimakrisen viser, at vi også kan gøre noget ved klimaforandringerne

Samlet set tegner studierne et meget klart billede af, at det hjælper at gøre noget for havene.

  • \u0009 Danmark er der gjort en stor indsats for at bremse udledning af næringsstoffer til havene, og det har reduceret omfanget af iltmangel i blandt andet det Baltiske Hav.
  • \u0009Pukkelhvaler blev fredet i 1968, og i dag er bestanden af de store dyr gået fra ganske få individer til over 40.000.
  • \u0009Antallet af nordlige søelefanter er steget fra blot 120 ynglende individer i 1880 til over 200.000.
  • \u0009I Østersøen stiger bestanden af gråsæler.
  • \u0009Det samme gør bestanden af blåhvaler i verden.
  • \u0009Antallet af havoddere i det vestlige Canada var på et lavpunkt i 1980 med under 100 individer. Nu er der flere tusinde.
  • \u0009I 1980’erne talte man om ophobning af bly i økosystemerne i havene, men forbud mod bly i benzin har elimineret det problem.

»Mange af initiativerne for at redde de her dyr blev igangsat i 1980’erne, og kiggede man på tingenes tilstand i år 2000, ville man tro, at det ikke hjalp noget at lave de her indsatser. Men det gør det, og det kan vi se nu, hvor der er gået tilstrækkeligt med år, til at initiativerne kan have haft en effekt,« forklarer Carlos Duarte Quesada.

Positiv læsning, men kollega har forbehold

Det nye studie er opmuntrende læsning, for det er en lang opsummering af, hvor det går bedre med verdenshavene.

Sådan lyder en kommentar til det nye studie fra professor og havmiljøforsker Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Læs også: Sandt eller falsk: Plastikøer i havet findes ikke

Jens Kjerulf Petersen har ikke deltaget i forskningsarbejdet med det nye studie, men han har læst det og er generelt positiv overfor budskabet.

»Men studiet er også meget globalt og kigger på de store linjer, så man skal huske, at tingene ikke nødvendigvis ser ligesådan ud i en lokal eller regional kontekst,« fortæller han og fortsætter:

»Og så må vi også bare erkende, er vi nogle steder har påvirket og ødelagt naturen så meget, at det, uanset hvad vi gør, ikke længere kan lade sig gøre at vende tilbage til noget, der var engang.«

Carlos Duarte Quesada er enig med Jens Kjerulf Petersen i, at der stadig er meget arbejde forude for at forbedre forholdene i verdenshavene, men for ham handler det om balance i både den videnskabelige litteratur og i mediernes dækning.

»Det her drejer sig ikke om at fortælle en god historie, men om at fortælle en balanceret historie, og så kan fokus ikke altid være på, at tingene står så skidt til, at man foranlediges til at tro, at det ikke nytter at gøre noget,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.