Kan man tage varig skade af covid-19, selvom man er blevet rask?

Det er ikke urealistisk, men det er for tidligt at konkludere om, siger to lungelæger.

Artiklens øverste billede
SARS-virus kan skade lungerne i op til et halvt år efter, man er blevet rask. Det er ikke urealistisk, at det samme gælder for COVID-19, men vi ved det ikke. Foto: Jens Dresling

Covid-19 er en luftvejssygdom, der kan ramme de øvre- og nedre luftveje. Man kan blive syg, blive indlagt, komme i respirator og i værste tilfælde dø.

Det kan også ske ved influenza og lungebetændelse, men covid-19 kan måske også skabe varige skader i lungerne, selv når man er blevet erklæret rask. 

Læger fra et hospital i Hongkong rapporterede 13. marts om et par patienter - 2 til 3 ud af 12 i alt - der havde fået et 20 til 30 procents fald i lungekapaciteten.

Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om, men flere danske lungelæger fortæller, at det ikke er urealistisk, at covid-19 kan give længerevarende skader, skriver Videnskab.dk

»Det er bestemt ikke urealistisk, at indlagte kan blive lungeinvalide i et halvt til et helt år efter sygdommen, hvilket kan opleves som kronisk lungesygdom. Mit gæt er, at vi vil se nogle mennesker, der ikke har haft lungeproblemer tidligere, også kan blive hårdt ramt af det her, og det ser man ikke ved almindelig influenza eller lungebetændelse,« fortæller Celeste Porsbjerg, der er professor ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, til Videnskab.dk.

»Det er for tidligt at sige, om covid-19 kan give permanente skader, men det er noget, vi interesserer os meget for, og derfor er det enormt vigtigt, at vi følger op på alle de patienter, der bliver udskrevet igen,« tilføjer hun.

Læs også: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Celeste Porsbjerg vurderer på baggrund af de patienter, man har set og behandlet på Bispebjerg Hospital og de cases, som læger på tværs af landets hospitaler deler med hinanden.

Høj forekomst af "choklunger"

Også i Aarhus, hvor Pernille Hauschildt er ledende overlæge ved lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er man opmærksom på, hvordan covid-19 rammer patienter på længere sigt.

»Vi ved ikke så meget om det, men det er noget, vi rigtig gerne vil undersøge. Derfor er vi også i gang med at sætte en protokol op for, hvordan vi kan følge op på det hos svært syge patienter,« siger hun til Videnskab.dk.

Pernille Hauschildt påpeger, at covid-19 giver en opsigtsvækkende høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør, at lungerne ikke kan optage så meget ilt, som kroppen har brug for. Det kendes også som ‘choklunger’.

»Vi ved fra andre sygdomme, hvor man kan få ARDS, at der er en høj dødelighed, men også at nogle af patienterne efterfølgende kan få nedsat lungefunktion. Hvordan det er efter covid-19-infektion, ved vi ikke endnu,« siger hun.

Læs også: Hvad sker der, når man kommer i respirator?

ARDS kan opstå som følge af mange forskellige sygdomme, og derfor opfører ARDS sig også meget forskelligt.

Celeste Porsbjerg beretter om voldsomme tilfælde af ARDS som følge af covid-19:

»Vi ser hos os covid-19-patienter, der har ligget på intensiv i op til 3 uger med ARDS. Normalt ligger man i respirator i 3 til 5 dage, så det siger noget om, hvor alvorligt COVID-19 kan påvirke lungerne,« forklarer hun.

Læger og forskere vil følge udviklingen tæt

Men bundlinjen er stadig, at vi ikke ved så meget om de længerevarende effekter, men det er vigtigt at få viden, og derfor vil lægerne også følge covid-19-patienterne tæt, når de er blevet udskrevet.

»Nogle må jo udskrives, fordi de har det godt nok. Det helt store problem er, at vi ikke ved, om dem, vi sender hjem, kan blive genindlagt,« siger Celeste Porsbjerg.

Læs mere på Videnskab.dk: Test for covid-19 giver et ukendt antal forkerte resultater
https://videnskab.dk/krop-sundhed/test-for-covid-19-giver-et-ukendt-antal-forkerte-resultater

Derfor understreger hun også, at det ikke kun er vigtigt at give penge til behandlingsstudier men også forskning, der kan hjælpe os med at forstå følgevirkningerne. 

På Bispebjerg Bjerg Hospital laver de en klinisk kohorte, hvor de følger alle patienter, der er blevet indlagt, så de kan følge med i, hvordan de har det efter, de er udskrevet.

Celeste Porsbjerg ved endnu ikke, hvordan man konkret vil følge op på patienterne, men hun forventer, at det bliver efter tre og seks måneder. 

Det er noget af det, de sidder og vurderer lige nu, siger hun. Også på Aarhus Universitetshospital er de i gang med at udvikle en protokol for, hvordan man bedst kan følge op på covid-19 patienter.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.