Hvorfor regner Sundhedsstyrelsen med 580.000 smittede i Danmark?

580.000 bliver syge af coronavirus i første bølge af pandemien.

58.000 af de smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet.

11.200 patienter vil blive indlagt, og 2.800 af dem vil få behov for intensiv behandling.

Sådan lyder forudsigelserne i Sundhedsstyrelsens risikovurdering og strategiplan for corona-krisens første bølge, skriver Videnskab.dk.

Men hvor får de egentlig den slags tal fra?

»Den her virus er jo et nyt bæst, så det er svært at sige noget helt præcist om, hvordan den opfører sig,« påpeger epidemiforsker og professor ved Roskilde Universitet Lone Simonsen til Videnskab.dk.

Det bedste, man kan gøre, tilføjer Lone Simonsen, er at se på vores erfaringer fra tidligere epidemier og pandemier - og det er da også det, som Sundhedsstyrelsen har gjort.

Angrebsraten kan ændres

Antallet af smittede i befolkningen i første smittebølge - den såkaldte ‘angrebsrate’ - er typisk mellem 5 og 10 procent ved influenzaepidemier - og mellem 10 og 30 procent ved influenzapandemier.

Læs også: Økonomer: Corona-krisen er uden fortilfælde

‘Angrebsraten’ er dog afhængig af, hvordan epidemien håndteres. Her er det Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts vurdering, at den danske håndtering af corona-krisen vil holde antallet af smittede i befolkningen nede på 10 procent.

I Danmark bor der cirka 5,8 millioner, og derfor når man altså frem til omtrent 580.000 smittede danskere i coronavirussens første bølge.

Det er dog er en lav angrebsrate, taget i betragtning at influenzapandemier typisk har en angrebsrate på mellem 10 og 30 procent.

Den lave vurdering bygger Sundhedsstyrelsen på, at angrebsraten på det tætbefolkede, corona-ramte krydstogtsskib, ’Diamond Princess’, der ligger i Yokohama i Japan, var 20 procent.

Det kalder styrelsen for et »’worst-case’ scenarie«, og af den grund regner man med en angrebsrate på 10 procent i Danmark.

Men kan ny coronavirus sammenlignes med influenza?

Flere steder - og ikke mindst på Videnskab.dk - kan man dog læse, at den nye coronavirus på flere punkter er anderledes - og i flere tilfælde langt værre end - en almindelig influenzavirus.

Så hvordan hænger det lige sammen?

Læs også: Derfor er coronavirus værre end influenza

Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, forklarer:

»Det bedste, vi kan gøre, er at drage paralleller til de sygdomme, som vi kender mest til, og der griber vi til influenza, fordi det også er en sygdom, der angriber luftvejene og smitter ved dråber.«

»Hvis man ser på den nye coronavirus meget oppefra, så vil man gå ud fra, at den et eller andet sted minder om influenza. Men det er også i mangel på bedre viden, at vi er nødt til at gå den vej,« sammenfatter Viggo Andreasen.

Datagrundlag fra fire pandemier

Vi kender ikke til historiske fortilfælde af coronavirusser, der er blevet til pandemier.

Faktisk kender vi kun til fire influenzapandemier, som det giver mening at bruge som sammenligningsgrundlag for den igangværende corona-pandemi. Det gælder den russiske influenza fra 1889-90, den spanske syge i 1918, den asiatiske influenza fra 1956 og Hongkong-influenzaen i 1968.

»Influenzapandemien i 2009 kom ud af en influenza, som vi allerede kendte, og derfor tæller den ikke. Det giver altså et datagrundlag på fire punkter, når vi skal gisne om den nye coronavirus,« pointerer Viggo Andreasen.

Læs også: Forskers råd: Sådan vasker du tøj under korona-karantæne

»Man må bruge den data, der er til rådighed,« tilføjer Lone Simonsen.

Ingen af de to forskere har været indblandet i Sundhedsstyrelsens risikovurdering, men de understreger begge, at Sundhedsstyrelsens estimater på 10 procent corona-smittede er fornuftige, når man ser på, hvordan myndighederne indtil videre har tacklet krisen.

Vil ramme halvdelen af befolkningn på sigt

Lige nu er vi vidner til coronavirussens første smittebølge.

I løbet efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021 vil vi se en anden og tredje bølge, og med tiden vil virussen have ramt halvdelen af befolkningen.

Det vurderer professor og epidemiforsker Lone Simonsen:

»Hvis reproduktionsraten er på cirka 2, så regner vi med, at 50 procent af befolkningen vil blive ramt og få immunitet, før pandemien stopper,« siger hun.

Viggo Andreasen bakker op:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Ud fra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på,« siger han til Videnskab.dk.