26.000 danske fund afslører jernalderens kulturelle kraftcentre
Museerne drukner i detektorfund - heldigvis: For tilsammen viser de mange fund spændende sammenhænge på dele af det gamle Danmarkskort.
Amatørarkæologer udstyret med metaldetektor og skovl står bag tusindvis af danske metalfund.
Det er dog langtfra alle fund, der ender med at blive udstillet, og fra tid til anden hører man historier om museumssamlinger, der drukner i detektorførernes fund.
At turen i marken alligevel ikke - og endda langtfra - er forgæves, viser forskningsprojektet 'From central space to urban place', hvor man har analyseret intet mindre end 26.000 detektorfund fra de seneste 15 år. Det skriver Videnskab.dk.
De mange fund giver indblik i, hvordan vores forfædre og -mødre har færdedes, handlet, boet og arbejdet i det danske landskab i tiden fra cirka 400 til 1100 e.v.t. Det vil sige fra jernalderen og op gennem vikingetiden.
De kulturelle kraftcentre
Første del af forskningsprojektet, der er en del af et større projekt om byernes fremvækst i vikingetiden, kredser om Odense og Aalborg og det opland, byerne er vokset ud af.
Læs også: Se vragdykkeres nye fund fra det legendariske skib Jydehaderen
Inden områderne blev til byer, foregik her rigtig meget, og metal var en central del af aktiviteterne.
»De her stærkt metalførende pladser ligger ikke vidt spredt ud over landskabet, men samler sig nogle få steder. I nogle tilfælde bliver koncentrationerne til egentlige bysamfund,« siger museumsinspektør Mogens Bo Henriksen.
Mogens Bo Henriksen står, sammen med Malene Refshauge Beck, museumsinspektør ved Østfyns Museer, og Torben Trier Christiansen, museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museer, bag den nye oversigt.
Man har desuden omkring Odense og Aalborg fundet genstande, der ellers sjældent eller slet ikke optræder i andre dele af regionerne.
Det drejer sig om frankiske og insulære (fra de britiske øer) genstande, der er blevet importeret udefra. De har cirkuleret i et elitemiljø og underbygger forestillingen om, at områderne var en slags kulturelle kraftcentre, der har haft kontakt med det øvrige Europa.
Læs også: Vikingemænd havde også køkkenudstyr med i graven
Kapløbet om at blive hovedby
Efter cirka 1200 e.v.t. aftog aktiviteterne i kraftcentrene, i takt med at håndværk og handel kan være flyttet til de fremvoksende byer. Kraftcentrene blev i stedet til landsbyer.
Spørgsmålet er så, hvorfor nogle områder vandt kapløbet om at blive hovedby, når der var aktiviteter i flere områder og nogle steder med ned til tre kilometers afstand mellem områderne.
Nord og nordøst for Odense har der eksempelvis været rigtig meget aktivitet med metalhåndværk, spor af handel og af kontakt med store dele af Europa, viser de mange fund.
»Hvilken som helst af dem kunne i virkeligheden have udviklet sig til det, der i dag er hovedbyen i området. Så hvorfor var det lige det sted her, der blev til noget, i stedet for eksempelvis den bebyggelse, der lå ude ved kysten og derfor havde lettere adgangsforhold?« spørger Mogens Bo Henriksen.