Nyt kæmpestudie: HPV-infektioner fortsætter med at falde

Ny, stor gennemgang viser, at antallet af HPV-infektioner, kønsvorter og kræftfremkaldende celleforandringer fortsætter med at falde i lande med vaccinationsprogrammer.

Artiklens øverste billede
HPV-vaccination har over de sidste 8-9 år sænket tilfælde af de to mest kræftfremkaldende HPV-typer med 83 procent hos 13-19-årige piger og 66 procent hos 20-24-årige kvinder. Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix

En ny litteraturgennemgang og meta-analyse af 65 studier, der inkluderer over 60 millioner mennesker, tyder på, at HPV-vaccinen effektivt sænker risikoen for at blive smittet med de mest kræftfremkaldende HPV-vira 8-9 år efter vaccination. Det skriver Videnskab.dk.

For eksempel er tilfælde af de to mest kræftfremkaldende HPV-typer, HPV-16 og HPV-18, faldet med hele 83 procent og 66 procent hos henholdsvis alle 13-19-årige piger og 20-24-årige kvinder blandt mange tusinde kvinder i de 14 undersøgte lande, som startede vaccinationsprogrammer mod HPV for 8-9 år siden.

Og ikke nok med det, så sænkes risikoen også for kønsvorter og celleforandringer i livmoderhalsen.

»Det er en fortsættelse af et tidligere studie fra 2015, og i det nye studie kan vi se, at vaccinationsprogrammerne fortsætter med at virke ude i virkeligheden. Vi har nu dokumenteret, at der er en fantastisk effekt af vaccinen,« siger Susanne Krüger Kjær, der er professor på Rigshospitalet og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse, til Videnskab.dk.

Beskytter tilsyneladende mod flere typer HPV, end troet

Selvom vaccinen er rettet mod HPV-16 og -18, der er betegnet som to af de mest kræftfremkaldende former for Human Papillomavirus, tyder det nye studie faktisk på, at vaccinen også beskytter mod andre typer HPV.

For eksempel er forekomsten af HPV-31, 33 og 45 faldet med 54 procent hos 13-19-årige piger i lande med vaccinationsprogrammer over de seneste 8-9 år.

Læs også: Nu er HPV-vaccinen i medvind: Vi har talt med lægen, der skabte frygt

»Flere af studierne i vores gennemgang tyder på, at vaccinen giver en såkaldt krydsbeskyttelse mod flere typer HPV, men om beskyttelsen er ligeså stærk og holder ligeså længe er svært at sige,« fortæller Susanne Krüger Kjær.

Hun forklarer desuden, at den nyeste HPV-vaccine, der er blevet givet i Danmark siden 2018 ikke kun er rettet mod HPV-16 og -18, men mod hele 9 typer for HPV.

»Den er dog for ny til, at vi kan vise nogle resultater fra dens effekt i befolkningen,« siger hun.

Vil have programmer i udviklingslande

Palle Valentiner-Branth, der er leder af sektionen for vaccineforebyggelige sygdomme på Statens Serum Institut, er begejstret for det nye studie.

»Det er et flot og solidt studie, som dokumenterer at vaccinen har de effekter, vi regnede med. De finder en signifikant reduktion af HPV, kønsvorter og celleforandringer. Og det er positivt, at vaccinen tilsyneladende også virker overfor HPV-31, 33 og 45,« siger han.

Læs også: Kæmpestudie: HPV-vaccinerne virker og er ikke farlige

Palle Valentiner-Branth påpeger  også, at man er nødt til at sætte ind i andre, mere fattige lande, hvor der er en høj forekomst af HPV-infektioner.

»Studiet her er jo udført i højindkomstlande, og det lykkedes at bringe antallet af HPV-infektioner ned. Men i U-lande er byrden af HPV-infektioner endnu større, og de har tilmed ikke lige så velfungerende screeningsprogrammer, hvis de har nogen overhovedet, så studiet her er blot endnu et argument for, at man får rullet vaccinationsprogrammer ud i flere lan de,« slutter Palle Valentiner-Branth.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.