Biolog: Her er fem påstande om plastic i havene, der mangler bevis for

Plastic og affald i havene er et kæmpestort problem, som skal tages meget alvorligt.

Det kan vi lige så godt slå fast.

Men når det er sagt, er der også meget misinformation på området, og det skal der ryddes op i.

Sådan lyder det fra biolog Guri Sogn Andersen i en artikel fra Forskning.no, der er bragt på Videnskab.dk.

Blandt andet kan man flere steder læse, at der snart er mere plastic i havet, end der er fisk, og at der nu er store affalds-øer i havet, som man kan vandre over uden at få våde sko.

Læs også: Mikroplast: 10 ting, du bør undgå for at redde havene

Den slags påstande har Guri Sogn Andersen, der er marinbiolog ved Norsk institut for vandforskning, undersøgt i en ny bog.

Det har blandt andet resulteret i en liste med fem påstande, der ikke er bevis for (du kan læse en udvidet forklaring om hver påstand i artiklen.

Fem påstande om plastic i havene

Påstand 1 går på, at man ved, hvor stor en del af verdens plastic, der ender i havet, og hvor meget plastic, havet indeholder.

Men den slags beregninger kan man slet ikke lave præcist nok, lyder det fra Guri Sogn Andersen.

Det fører videre til påstand 2, som går på, at der i 2050 vil være flere kilo plastic end kilo fisk i havene.

Problemet er, at beregningerne bygger på ekstremt usikre tal, fordi ingen ved, hvor meget plastic der er i havene nu.

Påstand 3 lyder, at en stor del af plasten kommer fra fiskeudstyr, eller at 80 procent havner i havet fra andet end skibe.

»Jeg har ikke formået at spore det tilbage til en videnskabelig kilde, og da så mange elementer, som indtil videre ikke er kvalificerede, skal med i regnestykket, stoler jeg ikke på det,« siger Guri Sogn Andersen i artiklen på Videnskab.dk.

Påstand 4 lyder, at affalds-øerne er så store, at man kan se dem fra rummet.

Men vinden og havstrømmene spreder det rundt, og selv om det hober sig sammen, så er det ikke så voldsomt, at man kan se det fra rummet. Selv fra en båd kan de være svære at spotte, siger hun.

Læs også: Skal vi redde havene fra plastic, er disse 10 floder et godt sted at starte

Den 5. påstand går på, at der findes plast i maven på mange dyr, og det er sandsynligt, at det ikke er sundt for det enkelte dyr.

Men at det påvirker hele bestanden og forholdet mellem arterne, er der ikke bevis for, lyder det.

Er nøjagtige tal nødvendige?

Guri Sogn Andersen siger, at hun har valgt at undersøge misinformationen, fordi hun er bekymret for, om folk vil tro på forskningsresultater, hvis meget information senere viser sig at være forkert.

Ifølge Bjørn Einar Grøsvik, der forsker i plast i havet ved Havforskningsinstituttet i Norge, er det vigtigt, at vi får nøjagtige tal på.

»Det er afgørende for, at vi kan bedømme, hvilket problem er vigtigst. Hvis eksempelvis størstedelen af plasten havner på havbunden, bør vi afdække, hvilke organismer det har effekt på der,« siger han.