Fra VR-porno til robotsex og -ægteskab: Teknologien som sexpartner er kommet for at blive

Brilleknald med VR-briller, robotsex og ægteskab med hologrammer. Den teknologiske verden og den virkelige smelter sammen i den seksuelle stimulering, men i hvor høj grad er det en erstatning, og hvor vidt rækker den udvikling egentlig? Jyllands-Posten kaster lys over teknologiens sexrevolution.

Artiklens øverste billede
Den første sexrobot Roxxxy så dagens lys for første gang under en konference i Las Vegas i 2010. Siden er udvikligen kun fortsat. Foto: Paul Sakuma/AP.

VR-porno, elektroniske dildoer, hologrammer og sexrobotter. Der er mange veje til seksuel stimulering, der er båret af teknologien. Men kan teknologien i sig selv erstatte den menneskelige berøring og udveksling af vores tankemylder? Kan man forelske sig i en robot?

Pludselig er simple dick pics og traditionel porno knap noget at rynke på næsen over. Den seksuelle verden har spredt sine vinger med et bredere felt af muligheder.

»Teknologien er blevet en del af den seksuelle verden, og der er ingen tvivl om, at det er kommet for at blive. Det er knap nok landet, men det bliver spænende at se, hvad udviklingen bringer,« siger Astrid Højgaard, der er klinisk lektor med speciale i sexologi og er ledende overlæge ved Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital.

Den teknologiske illusion om sex gennem VR har f.eks. indtaget pornosites. Den amerikanske pornoside Pornhub lancerede i 2016 deres første VR-porno med 30 videoer. Siden da er efterspørgslen på et brilleknald eksploderet, og antallet af videoer i 2017 var steget til over 2.600 videoer, ifølge Pornhubs opgørelse.

Interessen for at tage skridtet videre fra skærmen er også stigende herhjemme, viser statistikken. Danmark ligger blandt de 21 lande, hvor interessen for VR-porno er stigende, men er dog langt fra den store efterspørgsel i Thailand og Hong Kong.

I VR-butikken Khora på Vesterbro i København kan man efterspørge et brilleknald. Det er ikke noget, som Danmarks første VR-forretning selv producerer eller brander sig på at udbyde. Men det kan lade sig gøre at arrangere, oplyser en af butikkens ejere Simon Lajboschitz til Euroman.

Det er stadig et tabubelagt emne, og det er derfor svært at have et eksakt billede af i, hvor høj grad teknologien har penetreret sexlivet hos danskerne, siger Astrid Højgaard.

Der er dog ingen tvivl om, at de teknologiske muligheder allerede bryder med konventionel lagengymnastik og er en del af det seksuelle univers.

Begrebet digiseksualitet er blevet en del af sexdebatten som følge af et amerikansk studie, der har undersøgt avancerede sexteknologier som sexrobotter og virtual reality. Ifølge forfatterne vil en menneskelig sexpartner i fremtiden blive overflødig.

Jeg har meget svært ved at forestille mig, at de kan erstatte et menneske. De er ikke udviklet nok til, at kommunikationen og adfærden er nuanceret i en tilstrækkelig grad til at det kan efterligne naturlig adfærd.

Astrid Højgaard, klinisk lektor med speciale i sexologi og ledende overlæge ved Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital.

Digiseksuelle kan blive en ny identitet, hvilket indebærer, at man ikke lyster efter den menneskelige kropsvarme og dunkende hjerte, men bliver stimuleret af ren og skær teknologi ved hjælp af VR og sexrobotter.

Ifølge forsker David Levy, som har skrevet ph.d afhandlingen ”Intimate Relationships with Artificial Partners” kommer det intime forhold mellem mennesker og robotter til at være almindeligt omkring år 2050. I fremtiden vil man på den måde kunne tænde og slukke for sin sexpartner alt efter, om sexlysten kommer snigende.

I England ser det ud til, at sexrobotterne allerede er rykket ind i nogle hjem. Ifølge en undersøgelse blandt 29.000 medlemmer på den britiske datingsite saucydates.com har mere end en fjerdedel, mænd som kvinder, haft samleje med en sexrobot med kunstig intelligens.

Den første sex-robot Roxxxy blev lanceret i 2010, og i 2017 stjal den såkaldte Harmony AI sexscenen, som den hidtil mest avancerede sexrobot. Robotten er udstyret med et bevægeligt robotansigt, kunstig intelligens og mulighed for en række tilvalg. Nedenfor kan du se, sexrobotten i et indslag fra Fox 11 Los Angeles.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Er det ren sex, eller kan der også være amoriner i luften?

Allerede i science fiction-klassikeren ”Bladerunner” fra 1982 brænder romancen mellem en robot og et menneske. Hvorvidt følelsesregisteret kan slå til i en relation mellem robotter levede videre i 2017 i en ny opfølger på klassikeren.

I 2013 satte også filmen ”Her” spørgsmålstegn ved evnen til at elske teknologien. Her forelsker en mand ulykkeligt i sit avancerede operativsystem, der minder om Siri-systemet fra Apple.

Jeg tror på, at vi bliver nødt til at overveje alle former for kærlighed og alle former for lykke.

Akihiko Kondo, japanske skoleadministrator og gift med hologram.

Kærligheden mellem robotter og maskiner er her mere end blot seksuel stimulering. AI, kunstig intelligens, er med til at skabe en illusion af et menneskeligt sind, der er værd at elske. Men sker det også i den virkelige verden, eller er de dybe følelser til maskinerne forbeholdt fiktionens følelsesunivers?

I 2017 giftede den kinesiske AI-ingeniør Zheng Jiajia sig med en kvindelig robot, som han selv havde skabt efter at have opgivet jagten på en menneskelig livspartner.

Et menneske er så avanceret med så stort et følelsesmæssigt spektrum og intelligensniveau, at fraværet af det på et tidspunkt vil blive tydeligt ved et hologram eller en robot.

Astrid Højgaard, klinisk lektor med speciale i sexologi og ledende overlæge ved Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital.

Tilsvarende giftede den 35-årige japanske skoleadministrator Akihiko Kondo sig i november med et hologram og bebyrdede sin kærlighed til en partner uden den menneskelige evne til at gengælde kærligheden eller forlade boligen.

»Jeg tror på, at vi bliver nødt til at overveje alle former for kærlighed og alle former for lykke,« sagde han om sit ægteskab til hologrammet, der koster 2.800 dollars, ifølge det internationale medie Future of Sex.

Hologrammet minder om Ryans Goslings kæreste i ”Bladerunner 2049” og kan med teknologien bevæge sig rundt i boligen.

Se nedenfor den japanske brudgoms tanker om den virtuelle kærlighed og konen:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Der er masser af undersøgelser, der viser, at vi udvikler følelser for robotter,« siger Astrid Højgaard.

Der er dog forskel på et brilleknald eller robotsex og et fuldbyrdet kærlighedsforhold og et ja ved alteret. Uanset teknologiens udvikling, mener Astrid Højgaard ikke, at en robot eller en maskine nogensinde for alvor vil kunne erstatte et menneske.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at de kan erstatte et menneske. De er ikke udviklet nok til, at kommunikationen og adfærden er nuanceret i en tilstrækkelig grad til at det kan efterligne naturlig adfærd. Et menneske er så avanceret med så stort et følelsesmæssigt spektrum og intelligensniveau, at fraværet af det på et tidspunkt vil blive tydeligt ved et hologram eller en robot,« siger hun.

Hun fremhæver, at det netop er intimiteten og de menneskelige lag, som er det største savn hos mange. Og det tvivler hun på, at en robot nogensinde vil kunne efterligne og give. Maskiner vil derfor kun være en sexpartner og ikke en reel livspartner, der kan give alt det, som et menneske higer efter.

Robotsex og brilleknald siger hun i stedet vil være et supplement til sexlivet, og for nogen allerede er det. Det vil have status som en avanceret dildo eller andet sexlegetøj. Selv her vil det ikke kunne levere overraskelsen, der er hos mennesker. Interaktionen vil ikke være lige så spændende i længden, siger hun.

Den teknologiske udvikling indenfor feltet vil også kunne hjælpe dem, som har seksuelle vanskeligheder og alene tørster efter stimulering og forløsning, forklarer Astrid Højgaard. Det kan være svært handicappede eller personer, som er traumatiserede eller frygter berøringen fra et andet menneske - her kan forudsigelighed og styrbarhed være en fordel.

Sexteknologi med bl.a. VR vil også kunne være en læringsmetode til at undersøge og udvikle sit sexliv. Der er også spekulationer omkring, hvorvidt teknologien vil kunne blive brugt til at komme feks. pædofili til livs ved at afværge misbrug af levende børn. Frygten kan modsat være, at det stimulerer til at kredse endnu mere om de tanker og styrke trangen til at udleve dem, siger Astrid Højgaard.

Hun understreger, at det bevæger sig over i det psykologiske felt og er et af mange eksempler på, at den teknologiske udvikling også skaber etiske dilemmaer og stadig har et sparsomt vidensgrundlag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.