Annonce
Viden

Professorer: Arne Astrups blodsukkerkur hviler på tyndt grundlag

Førende forskere mener, at en forskergruppe fra Københavns Universitet går for langt, når den anbefaler Blodsukkerkuren for at få det bedste vægttab.

Hvis du ikke rigtigt taber dig af at følge en meget omtalt kur, der skulle bygge på »ny, banebrydende forskning«, er det ikke nødvendigvis dig, den er gal med – det kan måske være kuren. Foto: Peter Hove Olesen

Du har måske set programmet Sundhedsmagasinet på DR, hvor seks danskere tilsyneladende tabte sig ved at spise mad, der passede til lige deres blodsukker.

Ellers har du måske hørt om bogen »Spis dig slank efter dit blodsukker« eller nogle af de bøger, der er fulgt efter, hvor du kan få inspiration til, hvad du skal spise, afhængig af, om dit blodsukker definerer dig som en type A, B eller C.

Men en række anerkendte forskere i Danmark og udlandet fortæller nu, at den centrale videnskab bag Blodsukkerkuren slet ikke giver bevis for, at du reelt taber dig ved at spise efter dit blodsukker. Det skriver Videnskab.dk.

»Rent ud sagt kan man slet ikke drage de konklusioner, de gør,« siger for eksempel Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, professor ved Københavns Universitet og ansvarlig for forvaltningen af knap tre milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden til forskning, behandling og forebyggelse af diabetes.

Forskere tjener penge på Blodsukkerkuren

Den såkaldte blodsukkerkur er opfundet af forskere fra Københavns Universitet (KU), der selv kalder den en revolution, som fejer alle andre slankekure af banen.

Læs også: Tab dig effektivt: Her er årets 3 bedste råd fra forskerne

De ledende forskere bag kuren er professor Arne Astrup og adjunkt Mads Fiil Hjorth fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

De er gået skridtet videre fra bogsalget og har sammen med et amerikansk firma etableret en virksomhed, der uddanner diætister i, hvordan man spiser efter sit blodsukker.

I virkeligheden er vejen dog stadig lang, før vi kommer hen til, at forskningen har dokumenteret et særligt stort vægttab ved at følge Blodsukkerkuren, bemærker flere forskere til Videnskab.dk.

»Der er ingen revolution i gang, og jeg ville ikke skrive populære bøger om det. Det vil som regel bare kompromittere den videnskabelige ærlighed og balance,« skriver professor Mike Lean, leder af afdelingen for human ernæring ved University of Glasgow, i en mail til Videnskab.dk.

Forskerne er lodret uenige

Samme toner lyder fra professor Claude Marcus fra Karolinska Institutet i Sverige:

Læs også: Derfor er dit blodsukker så vigtigt

»Bemærk, at jeg ikke siger, at Astrup tager fejl, men påpeger, at der ikke er så overbevisende bevis for, at han har ret, at det er forsvarligt at gå ud med anbefalinger,« lyder det fra Claude Marcus, der er enhedschef for Institutionen för klinisk vetenskap, intervention och teknik

Forskergruppen fra Københavns Universitet er lodret uenig.

»På Institut for Idræt og Ernæring fortæller vi gerne om nye resultater, blandt andet via pressemeddelelser, da vi som universitet har en forpligtelse til at formidle vores viden.«

»Hvis det er relevant, og der er interesse for det, laves der også populærvidenskabelig litteratur og anden formidling med baggrund i vores viden. Det bidrager til, at relevant og evident viden, som kan gavne folkesundheden, ikke holdes tilbage, men kommer bredere ud i samfundet,« skriver professor Arne Astrup og adjunkt Mads Fiil Hjorth i en mail til Videnskab.dk.

Videnskab.dk kan du læse kritik fra flere forskere og se en større gennemgang af forskningen bag Blodsukkerkuren.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her