Derfor kan vampyrflagermus leve af at suge blod

Vampyrflagermus er de eneste pattedyr, der lever af blod. Og med god grund. Blod er nemlig en forfærdelig ringe kost uden vitaminer, med alt for meget protein og høj risiko for blodbårne sygdomme for bare at nævne nogle få ting.

Derfor har det også hidtil været en gåde, hvordan de tre arter af flagermus bærer sig ad med at leve af blod – en gåde, som danskledet forskning nu kommer med svar på. Det skriver Videnskab.dk.

Hemmeligheden ligger ikke gemt i et enkelt gen eller to. Der er i stedet sket en gennemgribende forandring af både generne, men også mikroberne i tarmfloraen, fortæller forskerne.

»Vi har gjort to ting - for det første kortlagt vampyrflagermusens genom, så vi kan se på, hvordan selektionen har formet generne, så de f.eks. kan klare det høje proteinniveau,« siger professor fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, Tom Gilbert, som har ledet det nye studie.

»Men parallelt har vi også kortlagt mikroberne i tarmfloraen og kan vise, hvordan genomet og mikroberne arbejder sammen for at klare opgaven.«

Læs også: Sådan lærte flagermus at flyve

Her fandt forskerne, at mikroorganismerne i vampyrflagermusen hjælper den med at lave de vitaminer, som ellers ikke finde i blodet.

Samtidig har vampyrflagermusen udviklet ”super-nyrer”, der meget effektivt kan skille den af med affaldsstoffer fra det alt for salte og proteinrige blod, som normalt vil være en farlig mishandling af nyrerne, der kan give sygdomssymptomer som forhøjet blodtryk.

Vampyr begyndte måske med at trække parasitter ud af andre dyr

Når evnen til at leve af blod har krævet omfattende ændringer, kan man undre sig over, hvordan flagermusene er begyndt at drikke blod i første omgang.

Det vides ikke med sikkerhed, men den mest udbredte teori er, at vampyrflagermusene opstod fra en forfader, som levede af at trække blodsugende parasitter som flåter og mider ud af huden på forhistoriske pattedyr.

Når parasitterne allerede var fulde af blod, anses skridtet til selv at spise blod ikke for at være så stort.

Men lige meget hvilken stamfar, vampyren har, er forskerne sikre på, at dyrene ikke sprang ud som 100 procent vampyrer fra den ene dag til den anden.