Fortsæt til indhold
Politisk overblik

Politisk overblik, 140926

S er ikke maxxing

Goddag

Store dele af Christiansborg har brugt weekenden i Nordens Paris, Mette Frederiksens hjemstavn, dobbelt-a: Aalborg.

Der samledes Socialdemokratiets bagland og repræsentanter i Folketinget for at afholde partiets årsmøde.

I dette politiske overblik dykker vi ned i to hovedpointer fra landsmødet. Vi skal også forbi regeringens første prissætning på fødevaremomsens bureaukrati.

Velkommen.

  1. S er ikke maxxing
  2. Falder Mette Frederiksen i søvn?
  3. Bøvlets pris

S er ikke maxxing

Statsminister Mette Frederiksen (S) til partiets landsmøde i Aalborg i weekenden. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets største udfordring er, at man ikke har fat i de unge.

Det fortalte Kaare Dybvad (S) til min kollega Anders Redder på landsmødet.

Ifølge finansordføreren vil ungdommen være rig og muskuløs i en »maxxing-kultur, som Socialdemokratiets klassiske budskaber ikke umiddelbart passer ind i«.

Tilstræbelsen efter en særlig perfektion i flere af livets mere overfladiske facetter kaldes ”maxxing”.

Og Kaare Dybvad »ved ikke«, om det er meningen, at det 155 år gamle parti skal forsøge at opnå maxxing-idealerne.

Men han mener, at partiet »skal gøre budskabet om vores samfundsmodel relevant på en anden måde end i dag«. For hvis partiet ikke formår at få fat i ungdommen, kan det ende med, at Danmarks socialdemokrati ender som i flere europæiske lande, siger Kaare Dybvad:

»Socialdemokratier er ikke et grundfjeld. De kan erodere. Det er sket mange steder i Europa. Og det kan ske i Danmark.«

Falder Mette Frederiksen i søvn?

Der stod Mette Frederiksen, statsminister i sin tredje regeringsperiode, på talerstolen til landsmødet og sagde, at hvis medlemmerne er »med på den«, så er hun klar på at tage en runde mere.

Men er hun også det, når der om nogle år er EU-topposter i spil? Ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, er den største risiko for statsministeren, at hun falder i søvn af kedsomhed efter at have udraderet sine politiske fjender i Folketinget og derefter søger videre mod nye kampe.

Niels Th. Dahl opridser i sin analyse de punkter, hvori statsministeren er sine kolleger overlegen: Hun bevæger sig mod at blive den længstsiddende statsminister, partiets modstandere har mistet momentum, og blå blok kæmper mest af alt mod sig selv.

Men det er ikke kun liv og glade dage i Socialdemokratiet, der under de sidste tre valg er gået markant ned i opbakning blandt vælgerne.

»Det er dybt, dybt alarmerende tal,« skriver den politiske analytiker, der peger mod Venstre som et skrækeksempel på, hvad der kan ske for de gamle, traditionelle og (tidligere) politiske mastodonter.

Bøvlets pris

Det forventes at koste 17,4 mia. kr. om året at indføre regeringens fødevaremoms - altså ingen skat på frugt og grønt og en halvering af skatten på alle andre fødevarer.

Ambitionen er af kritikere blevet skoset for at blive et bureaukratisk monster. Men hvor meget vil det egentlig koste i ekstra administrationsarbejde?

Det svarer skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) nu på for første gang i et skøn med »stor usikkerhed«:

Omkring 725 mio. kr., som erhvervslivet skal bruge hvert år på at administrere regeringens lavere fødevaremoms.

Men hvis man spørger underdirektør i Dansk Industri, Jacob Bræstrup, er tallet alt for lavt.

»Vi anslår, at de administrative udgifter for erhvervslivet kommer til at blive mellem 1 og 4 mia. kr. alt efter, hvor kompliceret det endelige forslag bliver.«

Dansk Industri understreger, at ambitionen ikke kun bliver en økonomisk byrde for fødevaresektoren, men også for alle virksomheder, der skal købe mad til sine medarbejdere.

Jakob Engel-Schmidt skriver som svar, at når det har fungeret i Norge, Sverige og Schweiz i årevis, kan han »ikke se, hvorfor det ikke også skulle kunne fungere i Danmark«.

Derudover lægger han vægt på, at omfanget af de bureaukratiske konsekvenser kommer an på, hvordan den lavere fødevaremoms udmøntes.

»De foreløbige beregninger viser, at en arbejderfamilie med to voksne og to børn kommer til at spare omkring 10.000 kr. om året, når vi fjerner momsen på frugt og grønt og halverer den på alle andre fødevarer. Det er et beløb, der kan mærkes tydeligt i husholdningsbudgettet,« skriver han.

Min kollega Nikolaj Rytgaard har i flere måneder dykket ned i fødevaremomsen, der er regeringens dyreste plan. Du kan læse alle artiklerne i serien ”Med eller uden moms” her.

Det var alt for nu, hav en god dag!

Nanna Baunbæk

Journalist på Christiansborg