Politisk overblik, 110926

Goddag

Regeringen ved ikke, hvad samfundet og de erhvervsdrivende skal betale, nu hvor kvælstofloven er vedtaget.

Det kommer senere, er svaret groft sagt.

Men det er ellers »helt afgørende« beregninger, lyder kritikken, som du kan læse mere om i dette politiske overblik, hvor vi kigger på dagens mest presserende politiske historier.

Velkommen.

Hvad er prisen på kvælstofloven?

Selvom et bredt flertal stemte for den omstridte kvælstoflov, har regeringen ingen idé om, hvad lovens konsekvenser vil koste samfundet.

Allerede kort efter vedtagelsen af loven kunne Jyllands-Posten fortælle, at regeringen ikke ved, hvor mange arbejdspladser der bliver sløjfet.

Nu kan min kollega Frederik Fogde igen skrive, at regeringen heller ikke har regnet på, hvad konsekvenserne bliver i kroner og øre.

Og det er ikke uden kritik.

For det er ifølge analysechef i tænketanken Cepos Otto Brøns-Petersen »helt afgørende at måle, hvor store fordelene er, og hvor store ulemperne er, for begynder ulemperne at indhente fordelene, er der en forkert dosering. Ellers er vi helt blinde«.

I Dansk Folkeparti mener politisk ordfører Peter Kofod, at det hverken er »ansvarligt eller ordentligt«.

Hos Landbrug & Fødevarer mener Martin Brauer, direktør for samfundserhverv og økonomi, at regeringen »kører i blinde«.

Selv fremfører minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) ikke nogen beregninger på omkostninger for samfundsøkonomien eller for de erhvervsdrivende, da han svarer Jyllands-Posten.

»I forbindelse med fastsættelsen af kompensationen til landbruget er der lavet konkrete beregninger på de tilpasningsomkostninger, som erhvervet forventes at have ved overgangen til den nye regulering. Foreløbig er der aftalt en kompensation på 1,23 mia. kr. i 2027. Som det også fremgik i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, vil der komme opdaterede tal for erhvervets omkostninger i september, som vi vil forholde os til i aftalekredsen,« oplyser han.

Kattevideoer og Wolt

Det er formentlig ikke gået din næse forbi, at de danske skoleelever har et historisk dårligt fagligt niveau.

På den baggrund holdt regeringen pressemøde torsdag om PISA-målingen, der viser elevernes konstant dårligere faglighed.

Og på den baggrund fortalte tidligere undervisningsminister fra Liberal Alliance, cand. mag. pæd. og forfatter Merete Riisager til Jyllands-Posten, at nedgangen er et udtryk for den vestlige verdens forfald.

»Vi er holdt op med at lede efter sandheden,« siger hun og fortsætter:

»Hvis man ikke kan tænke, kan man sidde og se kattevideoer, mens Wolt leverer maden til livets opretholdelse.«

Derfor kommer hun med en opsang. De voldelige elever skal ud, næsten alle skærme skal pakkes væk, og eleverne skal have trænet deres hjerner.

Du kan læse mere af hendes opråb her.

Venstres historiske nedtur

Blot 6,4 pct. af danskerne ville sætte sit kryds ved Venstre, hvis der var valg i morgen.

Det viser endnu en meningsmåling, der kaster lys på Venstres manglende opbakning blandt de danske vælgere.

Det er TV 2, der har fået Megafon til at lave målinger på partiernes popularitet, som man har gjort i 28 år. I de knap tre årtier har Venstres popularitet aldrig været så lav, som den er nu.

Den store nedtur overrasker ikke Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, der efter Venstres interne uro under diskussionen om kvælstofloven igen må pege på partiets store problem.

»Jeg tror, der er mange vælgere, som har svært ved at finde ud af, hvor de har Venstre i spørgsmålet om landbrug, landdistrikter, miljø og drikkevand. Det er et mere alvorligt problem, som ikke bare kan løses ved, at man får ro i partiet,« siger han.

Du kan læse mere om Niels Th. Dahls syn på Venstres længerevarende nedgang her.

Det var alt for nu. God weekend!

Nanna Baunbæk

Journalist på Christiansborg