Hybridkrigens tåger

Goddag

Krig er et rige af usikkerhed, skrev den prøjsiske general og militærteoretiker Carl von Clausewitz i 1832, og det er en sandhed, der gælder den dag i dag.

Velkommen i hybridkrigens tåger.

1. Dronerne

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard fortalte i dag om Forsvarets længe ventede evaluering af sin egen indsats i de kaotiske dage, hvor der måske, måske ikke var droner over Danmark.

Det var dengang, statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at Danmark var udsat for et hybridangreb fra en unavngiven »kapabel aktør«, og at justitsminister Peter Hummelgaard (S) trak tråde tilbage til terrorangrebet den 11. september 2001.

Essensen af evalueringen var denne:

Ja, der var i »flere tilfælde« tale om droner. En konklusion, der bygger på soldaternes øjenvidneberetninger, data fra radarer og termiske kameraer, der kan skelne mellem varmt og koldt.

Nej, hverken ministeren eller forsvarschefen ville sige, hvor dronerne faktisk fløj, eller hvor mange droner der var ud af de 200 meldinger, som Forsvaret fik fra sine egne folk.

Nej, vi blev ikke klogere på, hvad der skete over Københavns Lufthavn, for det er en politisag, ikke et anliggende for Forsvaret.

Nej, der blev ikke skudt mod et civilt passagerfly, som soldater troede var en drone over Borris Skydeterræn, sådan som det tidligere er blevet rapporteret.

Nej, vi ved ikke med sikkerhed, hvem der stod bag droneflyvningerne. Forsvarschefen mente dog godt, at vi selv kunne »regne det ud«, og tilføjede, at vi bare kunne læse trusselsvurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Her står Rusland nævnt 39 gange.

»Vi er i en hybridkrig. Det er ikke noget, vi kalder det,« understregede Jeppe Bruus.

De politiske reaktioner var afmålte.

»Vi mangler fysisk dokumentation for, at det, der er sket, kunne underbygge den voldsomme reaktion fra regeringen og især statsministeren, der var dengang,« lød det fra forsvarsordfører Carsten Bach (LA).

»Det er overvejende sandsynligt, at der har været drone- og hybridangreb,« sagde forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF):

»Men 100 pct. sikker kan jeg ikke være, før politiet har afleveret sin efterforskning«.

Eller som Carl von Clausewitz skrev i 1832.

»War is the realm of uncertainty;

three quarters of the factors on which action in war is based are wrapped in a fog of greater or lesser uncertainty.

A sensitive and discriminating judgment is called for;

a skilled intelligence to scent out the truth.«

2. Momsen

Ideen om at sænke momsen på mad var afgørende for, at der kunne dannes en ny regering efter de længste forhandlinger nogensinde i danmarkshistorien.

Men ifølge Youssef Benzarti, lektor og leder af Public Finance Lab på University of California, er det en helt forfejlet politik.

Han har undersøgt alle momsændringer i alle EU-lande i en 10-årig periode, og evidensen er overvældende, konstaterer han. Lavere moms giver ikke lavere priser på mad. Det virker ikke.

Det er spild af penge, siger han i et interview med Jyllands-Posten, som jeg med sikkerhed kan sige er utroligt interessant – for jeg har selv skrevet det.

3. Brevet

Otte år efter at Socialdemokratiet foreslog at oprette modtagecentre for asylsøgere i et land uden for Europa, også gerne ved at gå dansk enegang, har statsminister Mette Frederiksen (S) sendt et brev til hele EU-toppen sammen med 18 andre europæiske stats- og regeringschefer.

»Nu er tiden kommet til at handle og levere reelle resultater,« lyder opråbet.

Den danske statsminister hæfter sig ved, at der nu er et flertal af EU’s medlemslande, der står bag kravet om, at »det altid skal være en demokratisk beslutning, hvem der kan rejse ind i og opholde sig i vores lande«.

På listen mangler imidlertid store og magtfulde lande som Tyskland, Frankrig og Spanien.

Skal man være sikker på at få noget igennem i EU, skal man som regel have dem med.

God fredag.

Nikolaj Rytgaard

Politisk journalist