Nedture og opture på 3. juni-regeringen

Velkommen!

Tre SVM-ministre beholder deres job, resten bliver enten fyret eller får nyt ansvarsområde.

Her er overblikket.

Nedturen

Mette Frederiksen satte Kaare Dybvad, Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund af sit ministerhold, mens Mattias Tesfaye selv har bedt om at komme en tur på bænken. Han er nu tiltænkt rollen som gruppeformand.

Det giver plads til minister-comeback til Christian Rabjerg Madsen (der får natur og dyrevelfærd) og Ida Auken (der får sundhed og kirke).

Alle andre S-ministre fik nye job. Undtagen Mette Frederiksen selv. De to andre, der bliver i deres egen stol, er Lars Løkke Rasmussen (M) og Christina Egelund (M).

To af de socialdemokrater, der skifter job, fik vores politiske redaktion til nærmest at sprænge i luften i morges, da rygterne tog fart:

Mette Frederiksen har udnævnt Peter Hummelgaard til at overtage Finansministeriet fra Nicolai Wammen.

Det ligner dagens største nedtur.

Med ændringen rykker Hummelgaard forbi Wammen i den formelle statsrådsrækkefølge. Men endnu mere vigtigt: Det er svært at se som andet end at Mette Frederiksen dermed styrker Hummelgaards position i arvefølge-kapløbet, som gennem årene bryder frem i offentligheden.

Finansministeriet har enorm indflydelse på hele regeringens politik, og finansministeren styrer reelt alle de vigtigste forhandlinger på Slotsholmen. Kort sagt en enormt magtfuld post. Og mere end det Justitsministerium, som Wammen nu indtager.

Nu går snakken så livligt om, hvorfor S-formanden gør det. Hvorfor lige nu? Hvordan kommer Wammen og hans støtter til at reagere den kommende tid? For nok er det formandens beslutning. Men det er ikke det samme, som at hele partiet bare er enig og synes, den er fantastisk.

Selv begrundede Frederiksen skiftet således foran Amalienborg:

»Jeg tænker egentlig, at det er godt, at de begge to både har en stærk økonomisk erfaring og en stærk sikkerhedspolitisk erfaring.«

Se hele det nye regeringshold her.

Opturen

Der er spændende yngre, politiske kræfter på ministerholdet som f.eks. De Radikales Samira Nawa og SF’s Signe Munk og Maria Reumert Gjerding.

På Moderaternes ministerhold blev Monika Rubin (social og nordisk) det nye ansigt. Rubin vendte kort før valget tilbage fra barsel til posten som politisk ordfører i folketingsgruppen.

En markant optur øjnes desuden for Christina Egelund, der supplerer sin hidtidige forsknings- og uddannelsesministerum med digitaliseringen. Men det er ikke eneste løft af hende.

Et skifte har nemlig også fundet sted i koordinationsudvalget, der er regeringens næsthøjeste interne forum til drøftelser og beslutninger (kun overgået af ”regeringsledelsen”, der består af de fire partiledere).

Nu får Christina Egelund plads i K-udvalget, hvor Jakob Engel-Schmidt (skat og vækst) ikke længere er med.

Udvalget består nu af:

Et andet vigtigt regeringsudvalg er økonomiudvalget, hvor Hummelgaard som finansminister bliver formand. Her sidder desuden nu:

Elefanten i rummet

Dagens elefant i rummet blev ikke arvefølgeopgøret i Socialdemokratiet.

Nogle oplevede det ganske vist en smule akavet, da Wammen og Hummelgaard talte varmt om hinandens kvaliteter på den tætpakkede stengang i Finansministeriet.

Men arvefølgen forblev ikke en upåtalt elefant i rummet. D’herrer blev behørigt spurgt ind til sagen af pressekorpset. Og de svarede lige så behørigt uden om.

Nej, elefanten i rummet mødte jeg ovre i Udenrigsministeriet.

Det var afgående europaminister Marie Bjerre, der havde taget den med til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i form af en lille tøjbamse fra Ikeas sortiment.

Han fik den ikke for, at han skulle skære den i skiver og æde den, som man nogle gange gør, når store problemer skal løses med svære kompromiser.

Han fik den, fordi den fra Ikeas side var udstyret med en lang papirstrimmel med påtrykte regler og oplysninger på 22 sprog, som EU-regler foreskriver, at forbrugerne skal oplyses om. Bjerre opfordrede Løkke til at fortsætte kampen mod EU’s bureaukrati.

Imens vil hun selv overgå til kampen mod den danske regering som medlem af oppositionen.

Tak for at læse med.

Venlig hilsen

Martin Kaae

Politisk redaktør