Nye love gør klar til krig
Regeringen forbereder krig i lovkatalog.
God eftermiddag
I dag er det, vi kalder en mellemdag i dansk politik, efter Mette Frederiksen åbnede Folketinget tirsdag, og inden den traditionsrige og timelange åbningsdebat folder sig ud i folketingssalen torsdag.
Midt imellem er denne onsdag.
Den har jeg brugt på at læse det nye katalog over alle de lovforslag, som regeringen vil have vedtaget i den kommende tid. Og det er vildt nok, som man siger.
Her er, hvad vi skal omkring i dagens politiske overblik.
- Klar til krig
- Mette F. kaster ansvaret videre
- Spioner føler sig misbrugt i sms-sag
1. Klar til krig
Danmark er i gang med en massiv militarisering, der først lige er begyndt, og de næste skridt lyder som støvletramp, når man læser alle de lovforslag, der skal gøre Danmark klar, hvis det værste skulle ske.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er ved at lave en krigsforsikring af skibe »i tilfælde af udbrud af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse«, som der står i det såkaldte lovkatalog fra regeringen. En lånepulje på 6 mia. kr. afsættes til hjælpe handelsflåden, hvis det private forsikringsmarked bryder sammen som følge af krig.
Omvendt forholder det sig for dig og mig. Forsikringsselskaber er for længst begyndte at tage »forbehold ved krig«, som der stod i det brev, jeg selv fik fra PFA for et år siden. Her blev det gjort klart, at jeg ikke kan regne med dækningen, hvis »der skulle opstå en krigstilstand eller lignende på dansk område«.
Tilbage i lovkataloget vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ændre reglerne, så han kan give landets soldater lov til at overtage privat ejendom »under krig og ekstraordinære forhold«, som det hedder. Dog skal der betales »fuld erstatning«.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) gør klar til at »afbøde en forsyningsmæssig nødsituation eller krisesituation for medicinsk udstyr«. Kommuner og regioner skal tælle, hvad de har på lager, og staten skal lave sit eget beredskab.
Transportminister Thomas Danielsen (V) er på vej med et lovforslag, så lufthavne selv må nedskyde »ikke-samarbejdsvillige droner«, som det formuleres. Han får også magten til at tvinge en postvirksomhed til at dele breve ud, hvis Digital Post bryder ned. Han skal dog betale for det.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) laver loven om, så beredskabet kan hæves i vandsektoren. Allerede sidste år lykkedes det prorussiske typer at hacke sig ind og skrue så meget op for pumperne hos det lille vandværk Tureby-Alkestrup syd for Køge, at rørene sprang. Svært var det næppe. Koden til systemet var 1234.
Beredskabsminister Torsten Schack (V) er på vej med endnu udefinerede ændringer af loven om beskyttelsesrum, loven om beredskabet og loven om cybersikkerhed, og justitsminister Peter Hummelgaard (S) kommer med en pakke, der skal bygge »et stærkere værn om demokratiet«. Hvad det betyder, ved vi ikke endnu.
Her er det måske værd at trække vejret ind af næsen og ud af munden og understrege, at regeringen vurderer, at der ikke er en direkte militær trussel mod Danmark i øjeblikket.
Men Forsvarets Efterretningstjeneste tilføjer i en trusselsvurdering, at »Rusland ser sig selv i konflikt med Vesten og forbereder sig på en krig mod NATO.«
2. Mette F. kaster ansvaret videre
Med alle de forberedelser kan det undre, at Danmark ikke var bedre forberedt, da dronerne kom.
Derfor spurgte jeg hende om netop det, da den skrevne presse var inviteret til spørgsmål-svar-session tirsdag.
Over opdækkede tallerkener med gnavegrønt og hummus kastede Mette Frederiksen gang på gang ansvaret videre til politiet og forsvaret.
»Det er vigtigt, at myndighederne tager ved lære af det, der er foregået,« sagde hun.
Hendes eget ansvar var hun ikke meget for at tale om.
Du kan læse interview-reportagen fra Mette Frederiksens kontor ved at klikke her.
3. Spioner føler sig misbrugt i sms-sag
Heller ikke spørgsmål om den genopståede sms-sag ville statsministeren svare på efter Folketingets åbning eller hos DR-vært Kåre Quist tirsdag aften.
»Jeg har ikke flere kommentarer til den sag, og jeg har udtalt mig gennem mange år og mange gange,« sagde hun igen og igen og igen og igen og igen.
Senest har Berlingske beskrevet, hvordan ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste følte, at spiontjenesten følte sig misbrugt til at »redde regeringen«, da historien om Mette Frederiksens slettede sms’er var på sit højeste i 2021.
Hele den historie kan du læse her.
Fortsat god mellemdag
Nikolaj Rytgaard
Politisk journalist