Danmark er et smørhul for vinkendere

Sydafrika, Australien, Makedonien eller Georgien. Det er ikke mærkværdigt at finde vinflasker fra disse fjerne egne på de danske supermarkedshylder. Den liberale lovgivning har nemlig gjort, at vi er stærkere stillet end mange andre lande i verden, hvad angår udvalget af vine.

Desuden har danskerne generelt fået et bredere kendskab til vinlandene ude i verden, fortæller Jesper Boelskifte, der er tidligere præsident i Dansk Sommelier Forening. I dag er han medejer af restauranterne Le Sommelier, Umami og en af hovedkræfterne bag åbningen af MASH i London.

»I forhold til vinsortimentet er vi meget stærkere stillet end mange andre lande i EU. Den store import af vine i et land med så få indbyggere som Danmark, har også gjort, at vi har fået et højt gennemsnitligt vidensniveau omkring vine sammenlignet med andre lande,” siger Jesper Boelskifte.

Sammenlignet med eksempelvis vinproducerende lande i Sydeuropa, hvor vinudbuddet er begrænset, spænder danskerne vidt i deres præferencer. De mange små danske importører har fået styrket udvalget mærkbart, fortæller Jesper Boelskifte.

»Det mest fantastiske ved det danske marked er, at vi bogstavelig talt har alt. Om det er vin fra Canada, Makedonien eller Bulgarien, så findes det på det danske marked. Og det danske importmarked er netop gennemsyret af enormt mange små importører, der enten ud fra egen interesse, en speciel kærlighed for en enkelt region eller et enkelt land, har kastet sig over at ville delagtiggøre resten af Danmark for regionen og er begyndt at importere,« siger Jesper Boelskifte.

Danmark er blevet så stort et smørhul, at landet kan hamle op med selv traditionsrige vinimportører som eksempelvis London. Da Jesper Boelskifte var med til at åbne en MASH-restaurant i Englands hovedstad sidste år, måtte han sande, at det lokale udbud ikke var stort nok til at leve op til restaurantens normale standard.

»Da vi etablerede en stor restaurant i London sidste år, måtte vi ende med at tage næsten 60 pct. af vores vinsortiment med fra Danmark, før vi følte, at vi kunne levere det produkt, som vi er vant til. Jeg synes, det er et godt eksempel på, at vi absolut ikke er nogen lillebror-nation i forhold til vinudbuddet,« siger Jesper Boelskifte.

Oversøisk hitter

De store detailforretninger som Dansk Supermarked og Coop Danmark har på et tidligt tidspunkt i starten af 1980'erne besluttet sig for at importere vine selv, hvilket har gjort, at danskerne har fået adgang til et bredere sortiment af vin, mener Henrik Dahlgaard, der er vinindkøbs-chef hos Dansk Supermarked, Danmarks andenstørste importør af vin efter Coop Danmark.

»Der er rigtigt mange markeder i verden, som er koncentreret omkring ganske få vinlande. Der er også mange markeder, som er mest interesseret i vine fra deres tidligere kolonier. Det danske marked er et rendyrket globalt marked. De fleste virkelig seriøse vinproducerende lande har en god position i Danmark, hvilket gør det bredt og sofistikeret,« siger Henrik Dahlgaard.

I dag er det specielt den oversøiske vin, som er i fremdrift, og det er specielt sydafrikansk og australsk vin, der hitter blandt danskerne, fortæller Henrik Dahlgaard.

»Oversøisk vin er bare et bedre bud på fremtidens populære vin i Danmark. Chilenske vine har klaret sig jævnt. Australsk vin er i vækst og har stadigvæk mere potientiale. Sydafrikansk vin klarer sig også godt, og Californien er kommet rigtig godt igen. Argentina har aldrig indfriet forventningerne,« siger Henrik Dahlgaard.

Konservative vinkunder

Han fortæller, at traditionelle lande som Frankrig er røget en tur ned på listen over populære vinlande i Danmark.

»De franske vine har det svært i vores varehuse. Der er flere ting, som gør sig gældende. Det ene er, at det ikke er det billigste vinland mere, da de kan sælge deres traditionelle mærker til en højere pris i eksempelvis Asien. Det andet er, at der er en tendensen til, at man kan smage det, hvis det er en billig fransk vin,« siger Henrik Dahlgaard.

Danskerne er stadig meget loyale over for Italien, der har haft en dårlig høst og derfor har haft behov for at kunne sætte prisen på vinen op. I det hele taget er de danske vinkunder trofaste, selv om Danmark har haft tre afgiftsstigninger på vin inden for 15 måneder, fortæller Henrik Dahlgaard.

»Afgiftsstigningerne har kostet mindre, end vi havde regnet med. Kunderne holder fast i de vine, som vi sælger, selv om de er blevet lidt dyrere. Vi har oplevet en lille nedgang inden for specifikke appellationer inden for italienske vine, men generelt set er salget fra Italien meget højt herhjemme og klart det bedste blandt europæiske vinlande,« siger Henrik Dahlgaard.

Danskerne er ret konservative i deres vinvalg og lysten til at eksperimentere med eksempelvis europæiske vine, er ikke så stor mere, fortæller Henrik Dahlgaard.

»Lande som Rumænien og Bulgarien er vi blevet nødt til at trække os fra. Salget fra Grækenland og Portugal begynder at blive svært. Tidligere har vi kunne sælge rødvine fra Rumænien, Bulgarien og Portugal. Men de sælger ikke længere,« siger Henrik Dahlgaard.

Nemt at importere

Det er meget nemmere at oprette et importfirma i Danmark end i andre lande, hvilket ifølge Rasmus Holmgård er hovedårsagen til, at vi betragter markedet som mangfoldigt. Han er fast skribent for en række magasiner og aviser samt holder foredrag om mad og vin.

»I Danmark har vi et liberalt vinsalg, og vi har gjort det utrolig nemt for hvem som helst at få et SE-nummer, blive vinimportør og sælge det videre. Derfor er det nemt for folk, der går meget op i vin, at få fat på forskellige produkter. På den måde kan man sige, at markedet er bredt,« siger Rasmus Holmgård.

Der er også andre årsager end den liberale lovgivning, der gør, at Danmark er kendt som et lille smørhul med et bredt vinassortiment. Sammenlignet med andre lande som eksempelvis Tyskland og de sydlige lande, producerer vi næsten ingen vin, hvilket gør det mere nødvendigt at importere vinen fra udlandet. Og kigger vi mod de andre nordiske lande, er der en helt anden grund til, at udvalget af vine er mindre, forklarer Rasmus Holmgård.

»Kigger vi mod de andre nordiske lande, så har de monopoliseret salget, hvilket gør, at de ikke lige kan gå ned i den lokale forretning og samle en flaske vin op. For en dansker ville det være en rædselsfuld tanke, men i Sverige, Norge og Finland tænker de helt anderledes. De oplever snarere et udvalg, der er hundrede gange større, der hvor det er koncentreret, end i nogen dansk forretning. Så hvis det for de fleste danskere, når vi køber vin, er et spørgsmål om, hvad udvalget er i det lokale supermarked, så er udvalget reelt langt større for de handlende i Norge, Sverige og Finland,« siger Rasmus Holmgård.

Større sortiment

Han fortæller, at ingen danske supermarkeder eller specialforretninger kommer i nærheden af at have et sortiment på størrelse med vinmonopolet i Norge eller systembolaget i Sverige, hvilket betyder, at selv om Danmark potentielt har muligheden for den ultimative bredde, så er der i praksis et mindre udvalg, da folk oftest køber i deres lokale detailforretninger.

»De danske forretninger har måske 150-400 forskellige slags vine på deres hylder, mens et standardsortiment i Sverige er tre til fire gange så stort – plus at der er bestillingslister,« siger Rasmus Holmgård.

Desuden har accepten af vinmonopolerne i vores nabolande også gjort, at tilbuddene og dermed vintrends når langt hurtigere ud til forbrugeren end i Danmark.

»I Danmark ville man nok se på, om prisen er lav nok til, at man vil købe vinen. I Sverige fungerer det sådan, at hvis Systembolaget i sit nyhedsbrev skriver, at en hvidvin er fuldstændig fantastisk, så går de svenske forbrugere ud og køber den. Der er meget kortere vej for de tendenser til at bane sig vej fra de meget dygtige professionelle til dem, som skal drikke vinen, da kunderne jo nærmest handler hos dem, som er eksperterne,« siger Rasmus Holmgård

I Danmark er der langt flere led i distributionen af vinene, da de skal kigge lange mere på priser, og på om vinen eksempelvis er nem at distribuere ud til butikkerne. Det gør også, at medarbejderne i supermarkederne i sidste ende ved mindre om den vin, som de sælger til de danske kunder.

»Indkøberne ved selvfølgelig noget om den vin, som ender i butikkerne. Men de har så mange hensyn at tage, som ikke nødvendigvis er kvalitative. Så er der lang vej ud til, at de skal være en disponent i den supermarkedshandel, som skal være til stede og i øvrigt vide noget om de produkter for at kunne fortælle de travle kunder om det,« siger Rasmus Holmgård.