Fortsæt til indhold
Mad & Vin

»Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, om de er for gamle?«: Halvdelen af testens italienske salater får dumpekarakter

Smagsdommerne går hårdt til de italienske salater. Tre får bundkarakter, mens testvinderen scorer fire stjerner med saftige ærter, sprøde gulerødder og en smag, der rent faktisk er til at holde ud.

»Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, om de er for gamle?«

Søren Jakobsen, restaurantchef og medejer af michelinrestauranten Gastromé i Aarhus, kan ikke tro sine egne smagsløg undervejs i testen af italienske salater.

Han mener, at der må være sket en fejl, for de kan umuligt smage så syrligt og syntetisk, hvis salaterne ikke er gået over sidste holdbarhedsdato.