Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Han har fået det italienske ind med modermælken: Sådan laver du tiramisù, som de gør det i Toscana

Graziano er navnet på manden, der har serveret mad for Jonathan Balsløw Sørensens far, cykelrytteren Rolf Sørensen, da han som teenager flyttede til Toscana. Her er opskrifterne på fire toscanske klassikere fra kogebogen "Graziano – Trattoria, bottega, familia", som denne artikel er et redigeret uddrag af.

Jonathan Balsløw Sørensen

Jeg har kendt mine italienske bedsteforældre, Graziano og Anna, hele mit liv.

Min far boede hos dem, da han som 17-årig flyttede til Montecatini Terme. Graziano tog sig af cykelryttere fra hele verden.

Han blev dengang en reservefar for min far – og Graziano og Anna har lært mig alt, hvad jeg ved om mad og fællesskab.

Jonathan Balsløw Sørensens restaurant, Graziano, er en hyldest til hans italienske ”farfar”. Graziano er nemlig navnet på manden, der har serveret mad for Jonathans far, cykelrytteren Rolf Sørensen, da han som teenager i 1980’erne flyttede til Toscana, hjem til Graziano og hans kone Anna, for at begynde sin cykelkarriere. Foto: Mathias Marker

De har fortalt, at jeg allerede som fireårig fortalte dem, at jeg en dag ville åbne min egen restaurant.

Jeg har været heldig at have forældre og bedsteforældre, der har vist mig, at man kan klare alt, bare man gør det med passion og kærlighed. Og min barndomsdrøm er gået i opfyldelse.

Jeg har åbnet Graziano på Møllegade i København – og taget alle værdierne fra min barndom med ind i restauranten.

Mit mål har altid været at lave rustik italiensk bondemad, som skaber følelsen af et hjem uden for hjemmet. Her får man ikke avanceret mad, men simpel og ærlig mad.

Mad er mit kærlighedssprog. Det er min måde at vise folk, at jeg kan lide dem. Jeg elsker at lave mad. Det giver mig en helt særlig glæde og får mig til at glemme alt andet.

Nu har jeg fået opfyldt endnu en drøm, nemlig at ære mine bedste minder, mennesker og opskrifter i denne bog.

Buon appetito.