Kartofler er sunde – hvis du vælger de rigtige: Her er ekspertens tre bedste tips
Igennem en årrække har kartoflen været dømt ude, men der er al mulig grund til at genintroducere den. Her er ekspertens bedste råd til at håndtere de vitaminrige knolde.
Igennem en lang årrække har kartoflen været dømt ude. Ganske uretfærdigt tør jeg godt påstå, for faktisk var kartofler årsagen til, at danskerne klarede sig igennem første og anden verdenskrig som den sundeste af alle europæiske befolkninger.
Kartofler er som udgangspunkt sunde. De er fiberrige og vitaminfyldte, og så mætter de langt bedre end en portion pasta. Der er derfor al mulig grund til at inkludere de sunde knolde i dine måltider. Du skal dog vide mindst tre afgørende ting, hvis du vil have alle kartoflens sundhedsfordele.