Kan Niels Lillelund gætte, om der er alkohol i boblerne? »Det håber jeg virkelig, for ellers bryder min verden sammen«
Kan man snyde en garvet vinanmelder? Niels Lillelund blindsmager 13 flasker bobler, alle til under 200 kr., og gætter på, om de indeholder alkohol.
Sommeren står for døren, og det er højsæson for at drikke bobler.
Men hvilke bobler skal du vælge? Og kan boblerne uden alkohol være lige så gode som dem med alkohol?
Jyllands-Postens journalister tog på indkøb hos vinforhandlere og i supermarkeder, købte 13 flasker bobler og gav avisens mangeårige vinanmelder Niels Lillelund en udfordring:
Vurdér de 13 flasker og gæt, om de indeholder alkohol.
»Jeg risikerer meget nemt at blive til grin,« lød det fra Niels Lillelund, som ikke desto mindre sagde ja til udfordringen.