Italien kæmper imod trafiklys på fødevarer i alle EU-lande

DTU vurderer, at farveinddelt mærkningsordning ikke hjælper forbrugere til at spise varieret og følge kostråd.

Frankrig har med succes udbredt et nationalt system for mærkning af fødevarer, og det ser ud til at blive udgangspunkt for en ordning i alle EU-lande - også Danmark.

Syv EU-lande anført af Italien er dog stærkt kritiske over for Nutri-Score, mens den danske fødevareminister, Mogens Jensen (S), som også har betænkeligheder, vil forsøge at påvirke det i dansk retning.

De syv EU-lande tog sagen op på et møde mellem EU's landbrugs- og fødevareministre mandag i Bruxelles.

De mener ikke, at ordningen, der med fem farvetrin - rød, orange, gul, lysegrøn og mørkegrøn - skal indikere sund kost og usund kost, opfylder formålet.

- Kost- og ernæringsmæssig sundhed er meget mere komplekst end en algoritme. Forbrugerne har ret til ordentlig information, og vores kvalitetsmad skal ikke straffes med trafiklys, siger Italiens landbrugsminister, Teresa Bellanova, på et EU-møde mandag.

Efter mødet kalder Bellanova den franske ordning for "simplificeret". De syv lande kræver desuden, at fødevarer, der består af blot én ingrediens, som eksempelvis olivenolie, ikke omfattes af en fremtidig ordning.

Olivenolie vil i Nutri-Score blive markeret som gul, og det vil af nogle forbrugere kunne opfattes som en slags advarsel.

EU har længe haft planer for en ordning, hvor fødevarer på forsiden via et mærke skal give forbrugere en idé om, hvorvidt fødevaren er sund og ernæringsmæssigt god.

Der er ret forskellige ordninger i EU. I Danmark og Norden har man Nøglehulsmærket.

DTU Fødevareinstituttet, som for nylig for Fødevarestyrelsen har lavet et notat om den franske ordning, påpeger en udfordring med Nutri-Score.

- Nutri-Score (NS) kan ikke hjælpe forbrugerne med at sammensætte en sund kost eller med at vurdere, hvor meget af de enkelte fødevarer der er plads til i en sund kost.

- NS kan derfor ikke hjælpe forbrugerne med at følge kostrådet om at spise varieret og ikke for meget, hedder det.

Men da ordningen er udbredt i store lande som Frankrig, Spanien, Holland, Belgien og Tyskland, vurderer fødevareminister Mogens Jensen, at EU-Kommissionen kommer til at se i den retning, når et forslag skal præsenteres.

- Vi vil selvfølgelig gå efter, at et fælles europæisk mærke skal have det indhold, som Nøglehulsmærket har. Så kan vi være dækket ind af et fælles mærke, siger Mogens Jensen.

- Men med det udgangspunkt, der ligger nu, så er det ikke tilfældet. Så det er det, vi arbejder efter at ændre, tilføjer han.

Han nævner blandt andet, at den franske ordning ikke tager højde for, at fuldkorn er en sund fødevare. Det gør Nøglehulsmærket.

- Mit udgangspunkt er, at vi ikke undergraver den tillid, der er til Nøglehulsmærket. Det har man taget rigtig godt imod, og det fungerer godt i Danmark, siger han.

EU-Kommissionen går efter at få en obligatorisk ordning.

Det er Italien, Tjekkiet, Cypern, Ungarn, Letland, Grækenland og Rumænien, som i et holdningspapir kritiserer en model som den franske.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.